De fede må svede – og de tyk må gå i skyg’ … Ja og jeg gør begge dele
Det er hvad jeg plejer at sige, jeg elsker solen dog, og går sjældent i skygge, men jeg er en af dem der sveder ret meget, ret let.
Heldigvis lugter min sved ikke, men det har taget mig en del år at acceptere at jeg bare er en af de kvinder der sveder, flere steder på kroppen! Også uden at jeg er fysisk aktiv.
Billedet er dog fra fitness idag, og ja jeg er sgu en af dem der sveder i, ved, eller omkring skridtet – jeg ved ikke præcis hvor sveden kommer fra Og dét er ikke urin – bare for at slå det fast, hah!
Jeg har også altid haft problemer med at mine lår er så glade for hinanden, at jeg får røde plamager og bliver hudløs imellem lårene! Fordi jeg sveder imellem lårene, og lårene bliver varme af friktion og giver de røde plamager! Mit vægttab har så hjulpet på det problem. Ikke at det er væk, men det er knap så meget længere.
Jeg har før skammet mig over at have sved plamager hist og her, fx. patsved, ja det rør mig langsomt nu – men før var jeg flov over det. Men igen det er også et tabu at snakke om sved. Alle sveder jo, nogle sveder bare mere end andre.
Jeg sveder hurtigt, til trods for jeg ikke har dårlig kondition overhovedet.
Det er heldigvis godt at svede,og sundt
Der sidder sikkert nogen der ude, og læser med. Som også har, eller har haft de samme tanker som mig.
Men det er jo bare en ganske naturlig ting, og det gør ikke mig noget at man kan se jeg sveder, og slet ikke når jeg er i fitness – men i en fin kjole er det ikke så pænt at have svedplamager under armene fx, der bruger jeg jo en god deo, og så er den skid ude af verden.
No Comments