Challenge dag 25 – det jeg fortryder aller mest
Bum bum.. det er egentlig svært at “vælge” – for der er flere ting i mit liv jeg fortryder, men at skulle “vælge” det jeg fortryder mest, er ikke helt let.
Men hvis jeg tænker tilbage, og tænker over hvad der har gjort mest ondt, som jeg selv har haft indflydelse på, så må det være at jeg længe før flyttede hjem til min far, end jeg gjorde.
Min biologiske mor (BM) snakker jeg ikke med den dag i dag (selvvalgt), og hele min barndom har været total rodet, boede med min BM og min søster i de første mange år, vi blev smidt på gaden fordi min BM ikke betale huslejen, vi flyttede 1-2 gange i året rundt i byen, jeg blev taget ud af den ene skole hen over en weekend og startede på en ny om mandagen efter, fik ikke engang lov at sige farvel til mine gamle klassekammerarter.
Efterfølgende fik jeg en masse søskende ekstra (har 3 halv søskende) lillesøster, lillebror og lillesøster fra min BM, med hver vores far.
Når jeg kigger tilbage, så burde jeg for længst være flyttet hjem til min far, flere år tidligere. Jeg boede ved min BM i nogle måneder igen da jeg var 16 år (teenage oprør tror jeg) og der blev det simpelthen for meget for mig, jeg havde den gang fuldtidsarbejde i føtex (var droppet ud af HG) så jeg fandt et lille kollegie værelse, og flyttede hjemmefra som 16 årig! Og har ikke boet hjemme lige siden.
Men min BM har forvoldt mig så megen psykisk smerte igennem min barndom at det må være det jeg fortryder mest, at jeg ikke sagde fra noget før, men på den anden side? Kan man det som barn?
Hun deltog aldrig i nogle arrangementer skolen holdte, kom ikke til skolefesterne eller forældremøder osv. osv. osv. hun viste aldrig interesse i os børn.
Det kan jeg se mine søskende lider under den dag idag, jeg selv – ja jeg gør nok også lidt på nogle punkter, men har valgt ikke at have kontakt med hende, og det er flere år siden, vel omkring 8-9 år nu, for var da min egen datter var omkring 1 år, jeg cuttede kontakten til min BM.
Det har jeg det skønt med og ærlig talt, manglede hende sgu heller ikke til mit bryllup!
Mangler hende ikke til fødselsdage, eller jul ! Hun er bare en kvinde der har født mig, ikke en skid andet! Jeg har ingen mor.
No Comments