Shopping

Jeg fik i julegave ialt gavekort til Matas for 450 kr, og dem fik jeg brugt i dag.
Jeg fik købt denne lækre parfume Giorgio Armani Acqua di Gioia, og en Rimmel lipgloss og en lille pyntehat med spænder til imorgen aften ;)

Det er nok 5 år siden, jeg sidst købte en parfume til mig selv. Resten har jeg “arvet” eller fået “smidt i nakken” fordi mine veninder, og familie medlemmer har fået de samme, eller aldrig brugte den parfume ret meget, og hvis jeg kunne lide dem, måtte jeg få dem, så det har jeg jo bare gjort – det var jo gode parfumer, så hvorfor betale for dem? Når man kunne få dem gratis :) hehe

Men er glad for min nyindkøbte parfume! Den dufter skønt!


Vægten snyder..

Ja min vægt siger kun minus 4 kg, siden maj måned.
Men min figur er altså en hel anden, kan jeg love jer, der ryger flere cm af, end kg :) Det er egentlig også okay! Jeg har jo både fået talje og en formet bagdel :D

Tallene siger vel sig selv ;) ?

Talje = minus 10 cm
Røv = minus 5,5 cm
Under bryst = minus 2 cm
Hofte = minus 5,5 cm

Jeg var i dag inde i byen for at shoppe julegaver, men jeg fik ingen julegaver købt – måske fordi Nadia var med, og jeg frygter hun sladre ;) ha ha ..
Men jeg fik købt en ny tube kjole til mig selv, i en str. M .. I den butik er deres tøj ret små i størrelserne og jeg plejer at skulle have en L eller XL for ikke at dellerne vælter ud over kanten .. eller den sidder for stramt under armene så jeg få et sæt ekstra deller under armene/over brysterne.
Men jeg smuttede nemt og let ned i en M, og den måtte jeg bare eje, den er sååå fed! Billedet viser slet ikke dens “fedhed” .. Den er sort med et ekstra lag “tyl” oven på, med sådan nogle sten/perler den skifter farve når lyset rammer dem ;) Selvom den ligner en “sæk” til at have kartofler i, så er den super fed når den er på :) Den former sig jo efter ens figur!

Så var jeg også inde for at få en ny BH, da 75 % af dem jeg har, de gaber fordi jeg har tabt mig og så troede jeg det var fordi mine babser var blevet mindre, men nej ekspedienten fandt ud af at jeg bare skulle have en mindre omkreds, så jeg er gået fra en 75 til 70 :) det er total fedt, ja så nu hedder min BH str. altså 70 F, og ikke 75 E, som før :) – bare fordi jeg har tabt mig lidt! Yaaay! Så mit bogstav er en str. større men omkredsen mindre, hehe!
Så brysterne har samme str. (heldigvis) men jeg er blevet mindre omkring ryggen/under brysterne!  Det er da total optur!
Jeg købte selvfølgelig også lige matchende trusser til, der var jo 30 % på alt i butikken, hvis man er medlem af Change ;) og selvfølgelig er man da det! Det kan nemt betale sig, med de %´er osv. de ofte har!

Lagersalg!

I dag efter arbejde, skulle jeg hente Nadia i Aabenraa, hun har holdt 3 dages ferie med sin far, og de var som slut på deres mini ferie sammen, en tur i biografen, så jeg måtte pænt vente med at “få hende” til filmen var færdig :)

Efter filmen tog vi op ad gågaden, sammen  – alle 3 ..
Jeg fik købt en ny flyverdragt til Nadia, og en billig dvd i 10´eren (Hurlumhaj) ..
Senere tog vi ned i Føtex og købte en flødekage krans af en art, og tog hjem til min mormor og morfar, igen allesammen, sammen. Hyggeligt!
Min mormor hun blev rigtig glad for jeg havde taget hendes “lille dreng” med, er jo længe siden hun har set ham, vi har jo ikke været sammen i næsten 1 år nu, så de har jo ikke set hinanden siden, faktisk..
Det var rigtig hyggeligt, og vi tilbragte nogle timer der. Inden vi tog videre til et lagersalg i Aabenraa, og ja gudhjælpemig, jeg fik 3 dele tøj til Nadia for 100 kr, det er sgu til at overkomme ;) og hun fik også en “guld”halskæde til 5 kr, hun var så stolt og glad! (En natkjole, en bluse og en “buksedragt” – ved ikke lige hvad de kaldes, det er en slags smækbukser, uden smæk :D ha ha, ej se billede 3, så ved I nok hvad jeg mener!)
Og så er det iorden kvalitet, det er Rebus, noget Ønskebørn de forhandler.
Efter turen ved lagersalget hvor Bøgh (Nadias far) også fik købt lidt tøj til hende, tog vi videre op ad gågaden (igen!) fordi Nadia havde 200 kr hun havde fået for nogle uger siden, til at købe noget til sig selv for. Og det skulle være legetøj, så vi endte inde i Fætter BR, men der var ikke rigtig noget, så efter 10 lange minutter i Legekæden, fandt hun et Little petshop sæt og nogle andre figure hun havde råd til, og det har hun leget med, lige indtil hun skulle i seng, og de står pænt på bordet her ved siden af mig, og venter på det bliver morgen, så hun skal lege med dem igen :D

Shoppe tur..

Ohhhh year

Jeg elsker mine nye støvler, de er bare så fede, og behagelige at gå i ..
Der var bare lidt problemer med at finde dem. For det første så sprang den ene ekspedient mig over hele tiden, hun rendte hele tiden over til alle andre, der var kommet efter mig (!?) og ham den anden, havde en kunde der tog noget tid. Men han kom så hen til mig, lige efter!

Jeg fortalte ham hvad jeg søgte, og viste ham mine meget slidte gamle støvler, der desværre var meget medtaget af vinteren 2009/2010 .. Fortalte at det var sådan en hæl str. jeg ville have, højde mæssigt altså!

Først fandt han støvler til både 1000 og 1500 kr. som ikke engang var ret kønne, så uden at nævne prisen overfor ham (nægter at give 1500 kr for et par støvler) så fortalte jeg ham at det og det kunne jeg ikke lide.
Jeg fortalte ham at jeg havde set de her støvler længere nede i butikken (da jeg ventede i 20 minutter på at blive ekspedereret) men der var kun op til str. 39, om han ikke havde dem i større str.
Jo dem havde han da lige fået hjem. Sagde at jeg ville prøve en 41, da jeg bruger tykke strømper i støvler og gerne vil have plads til benvarmere og bukser nede i også.
Åh da jeg stak foden ned i den, og lynede følte jeg det var heeelt rigtigt (Det kender I vel?) Og sagde til ham, med det samme “Dem tager jeg” og tog dem på ;) og gik op og betalte.

Han smed mine gamle støvler ud … R.I.P og tak for alt! :D

Nadia musen fik jeg også købt lidt til, da jeg var forbi H&M, 1 par bukser, og 1 bluse, samt 7 par nye trusser med barbapapa .. Dem er hun glade for :) Utroligt som hun vokser, hun er oppe i en str. 110 i tøj! Og sko/støvler 29/30!

Rigtig hygge dag

Nadia sov indtil 8.30, dejligt!
Der efter lullede vi bare rundt, hyggede os rigtig, læste lidt i min seng, spiste morgen mad og tog os rigtig god tid, for vi skulle først være inde i Aabenraa, hvor jeg skulle have min karakter for min første rapport (ever!), kl. 12.00 så der var jo masser af tid :D

Rapporten fik jeg 7 for! Det er jeg faktisk godt tilfreds med.!! Lige da jeg fik det af vide, var jeg lidt skuffet, havde jo alligevel, inderst inde håbet på et 10 tal, selvom det var meget højt sat.
Efterfølgende fik jeg af vide, at nok en 60-65 % af de andre havde fået 4, og nogle enkelte 10, og de resterende 7.
Så der var givet flest 4 taller ud, så jeg er godt tilfreds med mit 7 tal, kan I tro..

Efter en lille time på skolen, hvor Nadia, hyggede sig meget, og blev meget beundret af de andre studerende på skolen, og jeg fik utrolig mange gange af vide, jeg bestemt ikke kunne lyve mig fra hende ;) det gør jeg nu heller ikke, der tog vi op i byen.
– og puha .. Jeg fik brugt lidt for mange penge (ups!)
Men Nadia fik 4 par strømpebukser, 1 kjole, 1 par gummistøvler, 1 par nye gymnastiksko (de andre duede ikke) 1 lille drage legetøjs ting og en biograf tur. Så fik jeg også selv købt lidt kedelige ting, så som 2 kæmpe håndklæder (100×150 cm), og 2 små til når man har vaske hænder, ja og et lilla lagen fik jeg også købt, meget tiltrængt! Ha!

Vi fik også spist pizza, og kigget på ænder efterfølgende. Vi skulle slå den sidste time ihjel med noget, før vi skulle i biografen.
Og jeg må sige, Toy Story 3, er bare for søøød! Jeg sad i slutningen af filmen med den største klump i halsen, og frygtede virkelig slutningen, var faktisk liiiiige ved at græde!
Men den ender trods alt rimelig godt! Den skal ses, hvis man kan lide de andre Toy Story film, vil man også kunne lide denne!

Da vi kom hjem gik vi tur med Pixel, og pludselig begyndte det at styrte ned, jeg siger jer styrte ned! Vi blev total gennemblødte, men jeg nåede da at fange et godt billede af himlen, inden det begyndte at styrte ned!