Eksamen lige om hjørnet

I denne uge skal jeg til min afsluttende eksamen, som Social og sundhedsassistent.
Det blir godt, så er jeg helt færdig, og kan sige jeg er færdig uddannet, det blir så vildt :D

Så her er lidt mere stille, jeg bruger mine kræfter på eksamen, og ellers familien, og dyrene får tiden. Mener regner stærkt med at vende tilbage efter eksamen.

1000 TAK

Tak til jer alle sammen, for kommentarerne jeg har modtaget. Både her på bloggen, på instagram, facebook og e-mails.
En del kommenterede mit opslag på facebook, hvilket gjorde at mit opslag kom ud til rigtig mange, nok omkring 1500 flere end hvad det normalt kommer ud til.
Mit besøgstal eksploderede, og jeg blev helt overvældet over helt fremmede mennesker (for mig) skrev til mig, og fortalte om deres liv, og at de også har, eller har haft stress osv.

Det er dejligt at vide man ikke er “alene” og det gør bloggen mere levende at folk kommentere, og svare på det jeg skriver. Jeg ved blandt andet også at en del har fået kendskab til min blog efter mit stress indlæg, også folk jeg egentlig ikke vil have snager i mit liv, men på den anden side så skriver jeg ikke noget her inde, jeg ikke kan tåle at hører igen :)

Det at jeg har fået konstateret stress ved lægen, har også gjort at jeg prioritere en del ting anderledes. Før har jeg altid prioriteret mig selv sidst, det synes jeg ikke at jeg gør mere.
Jeg er begyndt at gå længere ture med hundene, ud hvor der rigtig er fred og ro, træer, vind, sol og frisk luft. Hundene er mine terapeuter, en del kan jo fx. ikke forstå jeg har 3 (TRE!) hunde, sikke et arbejde og bla bla, men er man ikke hunde menneske og har den passion for træning af hundene osv. så kan man nok heller ikke se det fantastiske i at have en hund (eller flere) der bare elsker når man tager dem med ud i skoven og lege, træner med dem i haven.
Og ja, jeg får også en masse ud af at have dem, de er mit frirum – min terapi fra hverdagens tumult.

Så prioritere jeg også at hygge på sofaen med min søn i dagligdagen, han synes jo det er så hyggeligt at se film med mor, noget andet med den præ teenager jeg har ;)
Men igen, så må vasketøjet vente, og oprydningen må vente.

Det kan jeg ærlig talt godt leve med, mit hjem skal ikke ligne noget fra et boligmagasin.
Min dejlige mand hjælper også rigtig meget til nuher, det gjorde han også før. Men det at han godt ved hvor svært jeg har haft det, og stadig har, så gør han ihvertfald sit til at jeg ikke skal stresse over maden, få tanket bilen, handlet ind, fyldt på pillefyret, tændt op i brændeovnen eller hvad det måtte være, han er rigtig god til at se hvor han kan hjælpe mig. Fantastisk!

Min sidste praktik er snart slut, og jeg er så optimistisk på eksamen og det hele der kommer her i december, det skal vel overståes og så kan dén sten også falde fra mine skuldre. Jeg vil gerne være færdig nuher, og få et arbejde. Det vil også hjælpe meget på dagligdagen. Dagene her inde er lange, og der er ingen fleksibilitet, eller noget, så det er rigtig hårdt.

Men jeg har det allerede bedre, nu hvor jeg er ved at acceptere at jeg altså ikke er super-woman og ikke behøver bo i et boligmagasin, altid have fin og flot aftensmad, flot have, rene biler, og hvad ved jeg ikke.
Selvom jeg er ligeglad med hvad folk tænker om mig og os. Så vil jeg jo gerne have vi har et pænt og nydeligt hjem, så mine børn har ordenlige omgivelser at vokse op i.

Men igen, TAK til jer alle der har givet lidt kærlighed og omsorg videre til mig.
Bliv endelig ved med det :D

Jeg har stress


Det hele startede søndag d. 15 oktober, hvor jeg stod op med hovedpine, og en følelse af at der stod en 100 kg tung mand på brystet af mig.
Det blev ikke bedre i løbet af dagen, faktisk værre – jeg fik skiftevis svedture og hjertebanken. Da jeg gik i seng søndag aften, troede jeg egentlig jeg var ved at få influenza, jeg faldt i søvn med uro i benene. Jeg vågnede 2 gange den nat, og var drivvåd, seng og sengetøj ligeledes!

Men igen slog jeg det hen, og stod op med samme symptomer igen mandag morgen. Min vejleder på jobbet kunne godt se jeg ikke var som vanlig, og hun bad mig kontakte lægen. Det gjorde jeg en halv time før fyraften, og fik den besked af lægen at jeg skulle komme med det samme, smerter i brystet var ikke noget man skulle spøge med, nå nej men jeg føler mig jo ikke syg.

Men som hun sagde, jeg gjorde. Det endte så ud i at lægen i lægehuset (ikke min normale læge) sendte mig på sygehuset med ambulance!! Jeg fik inden ambulancen kom nitroglycerin under tungen, samt 2 hjertemagnyl, da lægen mistænkte en blodprop i hjertet. Gisp!

Jojo, og efter et hav af blodprøver, røgten af brystkassen, EKG og jeg ved ikke hvor mange målinger af mit blodtryk, og puls.
De fandt ikke noget på mit hjerte, det var sundt og rask, og ingen hjertefejl, eller blodpropper i hjertet.

Jeg blev sendt hjem med pencillin piller, fordi jeg havde et forhøjet infektionstal og CRP, og på min pakke stod der lungebetændelse, øh! Jeg har ikke lungebetændelse, søde unge læge.

I dag var jeg så hos min egen læge, og få svar på de blodprøver der var sendt til dyrkning for noget bakterier halløj, og der var ingen vækst efter 5 og 7 dage, så jeg havde ingen tropisk infektion eller lign, jubii, eller?!

Men ja min egen læge sagde så til mig igår, at jeg har stress…
What … ?! man har da ikke stress som 31 årig.

Det har jeg virkelig haft svær ved at acceptere. Jeg føler det som et kæmpe nederlag, jeg fungere ikke længere optimalt. Det gør virkelig ondt at måtte indse at jeg er ved at gå ned med flaget, jeg er heldigvis ikke så stresset (endnu) at det kræver en sygemelding, men jeg har en ny tid i næste uge hos lægen.
Ikke kun min personlighed, men hele min identitet er faldet sammen, jeg fungere ikke længere optimalt, som mor, kone, kollega eller som menneske.

Jeg er ikke perfekt, men det er svært at indse og acceptere.

Min hjerne arbejder på fuld hammer, ligeledes gør min stakkels krop, og det har den vidst gjort rigtig længe. Hvis jeg tænker tilbage så er det over 4 uger jeg har haft det skidt. Ja og jeg har skjult det skide godt for omverdenen, og min mand.
Ikke med hjertebanken, men uro om natten, svimmelhed, daglig hovedpine, manglende sexlyst, har absolut intet behov for socialt samvær, på arbejdet foretrækker jeg at sidde alene og spise, når vi har haft gæster, har jeg trukket mig væk, jeg er irretabel, grådlabil, og bare været træt træt og træt, men har ikke kunne sove, og har sovet under 6 timer hver nat i lang tid nu.

Huset ligner noget der er løgn, jeg kan slet ikke overkomme det.
Børnene er dem jeg koncentrer mig om, det skal ikke gå ud over dem, og så må rod være rod, vasketøj være vasketøj, og køkkenbordet må ligne 3. verdenskrig, for det er ikke noget jeg kan magte.

Det er rent overlevelses instinkt der er skyld i, at man overser sine symptomer og knokler videre på jobbet, og hverdagen. Et instinkt, der i vores moderne liv, hvor vi ikke skal kæmpe for at overleve fra dag til dig, er uhensigtsmæssigt.

– Hvis du fylder benzintanken på din bil, ved du, der på et tidspunkt er en orange lygte, der begynder at lyse for at fortælle dig, at tanken er ved at være tom, og at du skal fylde benzin på den. Men det er som om, at vi ser de tegn, vi får fra kroppen om, at vores egen tank er ved at være tom, som et svaghedstegn, mere end vi ser det som en information om at “Hey, nu skal du lige gøre noget andet,”..

Det er hårdt for mig at erkende, men jeg skriver det lige igen JEG HAR STRESS!
– jeg har altid synes det var sådan lidt “la la” når jeg har hørt folk har haft stress, og tænkt mit. Men det er fandme ikke til at spøge med.

Det er også derfor bloggen har stået stille så længe, og jeg ikke har fået trænet i fitness – jeg har simpelthen ikke haft overskuddet til det. Jeg har ikke engang haft overskuddet til at sørge for mig selv, der kan godt gå en hel dag hvor jeg først får noget at spise til aftensmad, fordi der har Kenneth lavet maden, morgen og middagsmad har jeg ikke fået, fordi jeg ikke har mærket behovet.
Jeg har stadig svedture, og hjertebanken et par gange om dagen, men trykken for brystet er heldigvis væk. Men hjertebanken er virkelig også ubehageligt, det hamre så hårdt at det føles som om det er på vej ud af brystet på en, og det slår så hårdt at man kan hører det.

Nu ved I hvordan landet ligger, og jeg ved ikke hvornår jeg er tilbage. Bloggen har dog heller ikke første prioritet, nu hvor jeg skal tænke på at komme på højkant igen, stille og roligt.

Pas på jer selv der ude <3

De lange lokker er røget

I tirsdags var jeg til frisør, længe tiltrængt.
Jeg fik tyndet det godt ud, og fik nye lyse striber i, men vi bibeholdte min egen farve i bunden, og det rødlige jeg selv har farvet.

Det har været så skønt at få lettet i lokkerne, det var virkelig ved at være tungt og varmt.
Før gik det midt på ryggen, sådan ca, og nu ligger det ikke mange cm fra skuldrene (i glattet udgave)

Se bare de to hestehaler :) den nye er godt nok blevet lille, tynd og splejset ;) men jeg kan li’ det.
Billede 2 viser egentlig bare farveforskellen, ikke så meget længden når det er “zoomet” ind.

Jeg fik tyndet det godt ud, som skrevet tidligere, og en masse etager, og ret kort foran, så der er sket lidt nyt :D

Hårfarvningen der gik galt

Ja jeg har de sidste par gange hjemmefarvet mit hår :) Jeg har jo en afblegning fra frisøren, sådan faded med naturlig udgroning eller hvad man kalder det :D Aner det ikke, men I ved nok hvad jeg mener.

Men igår var det så tur igen, da den røde fra sidste farvning var begyndt at blive sådan fesen rød, og jeg havde en ny rød farve i skuffen, dog ikke en jeg havde prøvet før, men den var jo rød som de andre ;) så det burde da ikke være et problem.

Men denne gang har det så resulteret i en mere lilla farve, end rød?! Og den har en del farve nuance forskel alt afhængig af lyset der kommer på. Den er ret mørk i forhold til de andre gange jeg har farvet det rødt, det er nærmest mere brun-lilla end rød denne gang, virkelig mærkeligt… Dog ser det ret rødt ud i direkte sol/lys.

Men det er nu fint nok ;) jeg kan lide det, og tænker næste gang bliver ved frisøren, til en omgang toner og så er jeg af med min “udgroning” – som også er ved at være ret stor, og så få en mørk farve i, nu hvor det også snart er efterår :D

Projekt ugen er slut

Det har været en meget blandet uge!
Jeg har virkelig måtte arbejde med mig selv – for ikke at hakke og flippe ud..

Mandag startede vi ud med at skulle  brainstorme og vælge et emne, og vi skulle arbejde i grupper af minimum 2 og max 4.
Jeg hoppede på palliation og håbede bare at nogen af dem jeg ikke arbejder godt sammen med, ville hoppe på nogle af de andre emner. Heldigvis!

Jeg blev spurgt om det var iorden at J hoppede med på palliation, og det var det ;) hende arbejder jeg fint sammen med, så det var intet problem og så havde vi også dannet en gruppe.
Efter lidt frem og tilbage endte det så med at en tredje spurgte om hun måtte være sammen med os, og jo det kunne hun jo godt.
Jeg havde kun hørt knap så gode ting omkring hendes måde at arbejde på, eller mangel på samme – men jeg ville jo lade tvivlen komme hende til gode.

Men jeg må ærligt sige, det var noget af en udfordring.
Hun er slet ikke god til IT, og det tog lang tid at forklare hende få ting om at bruge google docs, eller sende mig de ting jeg skulle bruge til power pointet, til fremlæggelsen idag.
Det var virkelig op ad bakke hele uge, var så ugidelig og detmotiveret. Følte jeg lavede det hele.

Men alt i alt så gik fremlæggelsen godt ;) og vi fik ros for opgaven, og fremlæggelsen, der var lidt småjusteringer, som vi sagtens kunne se ikke var helt tydeligt – så det var konstruktiv og brugbar kritik vi fik efterfølgende :) Dejligt!

På mandag kalder sidste og 3. praktik i psykiatrien!

Stor røv lige i fjæset

Ja kønt er det fandme ikke, og aner ikke hvad øvelsen hedder :D
Men jeg ligger flat ned på ryggen, og løfter så hoften fra gulvet og røven med, og strækker benene  (se evt. billede her hvis det ikke giver mening, det jeg skriver ;) )

Ja ja og jeg er også svedig :) det er efter 10 minutters cardio, og i slutningen af min styrketræning – så sved er der altså!

Jeg er begyndt at squatte, for at få min røv tilbage!!
Jeg tager 10 kg, + vægtstangen jeg ikke aner hvad vejer.
Og jeg tager 10×2 gentagelser. Det er ikke alverden, men det er noget der kan mærkes, og jeg vil hellere arbejde mig stille og roligt op, end at gøre skade på mig selv.

Min planke den kan jeg så slet ikke holde længere :( .. Suk
Idag var det knap 30 sekunder, og i mandags var det noget og 40, jeg har endnu ikke slået min egen rekord på 55 sekunder, og synes ikke jeg gør noget anderledes end den gang.
Men laver stadig planken, den er god for så mange ting, så jeg tænker det også nok skal komme. Tror min krop er ret forvirret :D

Eksamens tid

Ja idag ca. klokken 08.25 trak jeg min case sammen med den sidste halvdel, af min klasse. Som skal op imorgen ;)

Jeg trak en god case, woohoo! Jeg har trukket faktisk det jeg helst ville op i, nemlig knoglerne som hoved emne.
Min dame i casen har nemlig brækket hendes lårbens hals (collum femoris) hvis vi skal tage det på latin også ;) jeg skal jo bruge fagordene.

Der er også noget med immobilitet, og ernæring jeg kan sætte på :D så jeg har rigeligt at snakke om, nu skal jeg bare have læst, formuleret, skrevet ned, osv.
Det skal nok gå, jeg er sikker på det nok skal gå det hele!

Læseferie

Jep, så er der læseferie for mit vedkommende.
Jeg skal trække min eksamens opgave torsdag morgen, og til eksamen på fredag.

Indtil da har jeg så læseferie. Vi skal op i somatisk sygdomslære, så det er ganske spændende, og et fag jeg er ganske fortrolig med. Så jeg er heller ikke nervøs, det er der mange fra min klasse der er, og dem der er meget nervøse fx. og er på eksamens angst kurset, er blevet prioriteret først, og de er alle næsten kommet på torsdag morgen, og nogle andre fredag morgen.

Og lad endelig dem komme til, jeg har det fint med at have en ekstra “fridag” inden jeg skal trække min case ;) Hvad jeg så bruger den på, må vi lige se.
Får jeg kan ikke lære bogen uden ad, og i min case jeg først trækker torsdag, står der jo hvad min patient/borger fejler, så hvis han/hun har et sygt hjerte fx. og jeg har brugt dagen imorgen på at læse om lungernes funktion eller skelettet, er det jo lidt dumt at bruge tiden på det :)