Follow me:

Brug af klikker

Jeg bruger selv klikker og har gjort det i en del år efterhånden.
Det er et fantastisk værktøj til at finjustere og indlære tricks, øvelser, korrekt adfærd mv.

Hvorfor klikker?

  • Nem at bruge
  • Positiv indlæring
  • Belønning i sekundet det ønskede sker/udføres
  • Forstærkning af det ønskede
  • Hunden skal selv tænke
  • Man samarbejder som team

Indlæring af klikkeren
Hunden skal forstå at klikket betyder “nu får du en godbid” (eller anden belønning, fx. legetøj)

  • Anskaf dig en klikker (der er forskellige slags, både hvad angår lyd, udseende og håndterbarhed, find den du bedst kan lide)
  • Find de aller lækreste godbidder frem
  • Find et roligt uforstyrret sted, gerne inden for
  • Hav hunden foran dig, klikker i den ene hånd og de lækre godbidder i den anden
  • Uden ord gir du et klik, og giv en godbid til hunden
  • Dette gør du indtil hunden forstår at et klik gir en belønning, når den ved at klikket gir en godbid/belønning vil den kigge på den hånd du har godbidderne i når du gir et klik med klikkeren.
  • Hold en pause
  • Udfør samme procedyre, men find et andet sted at gøre det
  • Ved klik skal der altid være en belønning, altid!

Værd at vide

  • Timing er vigtig – idét hunden gør det du ønsker *klik*
  • Hvad vil du belønne? – du skal vide hvad du vil belønne hunden for at gøre, fx. ved indlæring af elefant øvelsen fx, klikker man i starten for at hunden bare viser interesse for baljen/kassen den til sidst skal “danse” rundt på, og gradvist forlanger man så lidt mere af hunden, før den for et klik og en godbid
  • Gå langsomt frem – arbejd trin for trin til det mål du vil nå
  • Ignorer hunden – gør hunden noget du ikke ønsker, ignorer du denne adfærd, og belønner kun den/det ønskede
  • Forlang gradvist mere – forlang lidt mere af din hund, før den får et klik og en godbid, lad den tilbyde lidt mere, fx. i en dæk at den bliver liggende og holder øjenkontakt med dig i længere tid, før du giver den et klik og en godbid
  • Sæt kommando (signal) på, når adfærden ligner det du ønsker
  • Stop når det går godt – stop når øvelsen går godt, stop med succes!

Klikker ved indlæring af ny øvelse

  • Du skal vide hvad du vil indlære hunden inden du går igang ( i dette tilfælde dæk som eksempel, hvordan jeg selv har indlært dæk ved mine hunde.)
  • Ha’ klikker og godbidder klar
  • Hold en godbid i din lukkede hånd, tag hånden ned til gulvet lige foran hunden
  • Afvent og se hvad hunden gør, du skal ikke sige noget
  • Hunden vil oftest slikke på din hånd, og prøve at åbne den med poterne
  • Her skal du være tålmodig, du skal afvente at hunden i forsøget på at få godbidden, vil lægge sig ned for at komme til godbidden, og i det den lægger sig ned klik og giv den godbidden (den tilbyder selv noget for at få det du har)
  • Når hunden er klar igen, så gør du det samme, igen uden ord, og når den lægger sig – klik og godbid
  • Når hunden har forstået at den skal lægge sig når du gør overstående, så kan du begynde at sætte kommando på
  • Når hunden er i bevægelsen siger du roligt “dæk/læg dig”, og gerne flere gange og når den har lagt sig, sig “dæk” klik og godbid. Dette gør du et par gange.
  • Du burde nu kunne sige “dæk/læg dig” og hunden vil måske sidde og tænke lidt, sker der ingen ting, så prøv at peg på gulvet, uden en godbid i hånden, når hun så lægger sig, klik og godbid. Dette gør du indtil hunden lægger sig på kommandoen.
  • Din hund skal nu gerne kunne kommandoen dæk
Share