Vi var ude og gå, og pludselig gik alarmen i lommen på ham.
Der var bud efter brandmændene.
Ud over at Kenneth er ansat som fuldtidsbrandmand på flyvestationen, hvor jeg jo også arbejder, så er han også frivillig brandmand, og det var sidst nævnte hvor der var bud efter ham.
Så jeg måtte gå alene hjem, og han løb afsted imod brandstationen (han kunne jo ikke nå hjem efter bilen) Så nu sidder jeg her foran fjernsynet og ser de unge mødre, det var da altid noget at alarmen ikke gik midt i aftensmaden, hehe…
Venter bare på han kommer igen!
3 Comments
Hihi, det er ikke sådan at være heltens dame – når han sådan farer ud og redder verden
28. marts 2012 at 08:04Hehe nej, det er jo lige det
28. marts 2012 at 09:27Åh, det er sødt!
28. marts 2012 at 10:23