Den gang jeg fik Nadia, læste jeg ikke mange børn om børnepasning, opdragelse, stimulering eller lign. Jeg mente jeg vidste det hele om al ting, naiv 19 årig. Nadia har dog udviklet sig til en skøn, sød og høflig pige, ingen tvivl der. Får jeg ofte af vide af familien.

Men jeg har denne gang valgt at investere lidt i nogle bøger omkring leg med babyen, og to omkring barnets mentale og fysiske udvikle.
Og jeg må sige bogen “Vidunderlige uger” bare er en fantastisk bog, der står så mange ting i fra andre forældre, som kunne være skrevet af mig! Virkelig skræmmende, men så kan man jo se man ikke er alene om at have de frustrationer og tanker.
+ at bogen så godt beskriver de mentale spring barnet skal igennem de første år.

Nogen mener de såkaldte “tigerspring” er noget værre vås, og opspind. Men jeg kan nu tydeligt mærke på Tobias når han er i et spring. Når han ændre adfærd kigger jeg lige i min app fra “vidunderlige uger” og det har ramt plet de 2 spring han allerede har været i, når appen (og bogen) har sagt det. Jeg dyrker det ikke, jeg læser bare lidt op omkring hvad der sker i hovedet på ham, og hvorfor han reagere som han gør, og blir’ ked af det pludseligt, og ikke vil andet end at hænge på mig. Hvorfor han begynder at kigge på mønstrede ting osv.

Den bog ville jeg ihvertfald gerne have haft den gang jeg fik Nadia, nu hvor jeg tænker tilbage på det. For der var perioder hvor jeg synes hun var krop umulig, og hun plejede jo ikke at være sådan? Og det har nok været de mentale spring der gjorde hun var “umulig”.