Follow me:

Blæs på hvad andre synes og tænker

Blæs på andres mening

Blæs på andres mening!

Ja blæs på hvad andre tænker, synes og mener. Eller det du tror de tænker, synes og mener om dig.
Hvorfor tage sig af det? Det har jo ingen betydning. Du skal ikke holde dig tilbage, fordi nogen måske ikke synes du er fit nok til at være i fitness centeret.
Eller er stærk nok til at løfte de håndvægte. Men det vigtigste er vel at du prøver, at gøre noget. Og du kæmper?

Igår aftes tog jeg i fitness, hvor jeg normalt har hviledag, men har fået nyt træningsprogram. Så jeg måtte hurtigt afsted :) Det var kun dejligt.
Jeg valgte så at smide min trænings top igår, da jeg var afsted. Fordi jeg trænede tungt. Det var bendag, og der er altså en del kilo på efterhånden. Så der kommer sveden altså frem, ved mig ihvertfald.

Ærligt, jeg tænkte også nogle tanker da jeg smed blusen.. Jeg var dog alene i centeret igår, sent i aftes.

“Hvad hvis der kommer nogen”
“Er der egentlig en dress code her i centeret”
“Kan man tillade sig at ‘Flashe’ på den måde”
“Er jeg slank nok til det”

Blæs på andres mening

Og hvad er det for tanker altså! Selvfølgelig kan jeg da smide blusen, det kunne jeg da også da jeg vejede 18 kilo mere, men lysten var der så ikke. Men havde den været, så kunne jeg da også der have gjort det. Netop fordi man skal blæse på andres mening.
Hvorfor skulle de have ret til at mene noget som helst om mig, og de må jo egentlig mene hvad de vil. De har sikkert fordomme og andre grimme tanker. Ja jeg generalisere lige, for der er altså mange der kigger forkert på overvægtige fx. har selv mærket de øjne!
Ja og jeg får dem også stadigvæk nogle gange.

Det har taget sin tid for mig, også at komme så langt som jeg er – psykisk!
– Det er ikke kommet over en nats søvn. Jeg arbejder med min psyke hver eneste dag. Det er en lang rejse at ændre livsstil.

Billederne er fra min Insta story fra igår.

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

No Comments

Leave a Reply