Follow me:

At blive gammel

Jeg er jo ved at uddanne mig som SSH, og det indebære jo en del måneders praktik. Synes det er et lærerigt og spændende arbejde. Jeg er pt. på et plejehjem. Det er jo nogle gode historier, og ikke mindst spændende og kærlige historier de ældre fortæller, omkring deres liv, deres ægtefælle, de mange mange år sammen, børn og børnebørnene, deres mange år på arbejdsmarkedet, og den gang man kunne få en masse for 2 kr :)

Men jeg har den sidste uge tænkt over hvordan det må være, at være så gammel .. Man er nød til at bo på et plejehjem, få hjælp til at blive vasket, komme i bad, komme i tøjet, og hjælpes med en masse andre ting.

Det må da virkelig være hårdt at indse at man er blevet så gammel, og så svag at man ikke længere kan klare sig selv. Jeg tror selv jeg ville have svært ved at acceptere at få sådan en hjælp fra andre, altså at de skulle hjælpe mig i bad, og se mig nøgen, og vaske mig, og tørre mine fødder, fordi jeg er blevet så stiv i ryggen at jeg ikke længere selv kan nå dem.

Synes jo det er fantastisk at der er nogle mennesker (blandt andet mig selv) der vil gøre det stykke arbejde at passe dem der er blevet for svage til at sørge for sig selv. Og jeg er sikker på jeg vil være evig taknemmelig over det til den tid jeg selv ender på plejehjem, men det er stadig noget af en omvæltning der sker når man havner på plejehjem. Synes tanken er skræmmende!

Men tanken om at blive dement eller blive lammet af en blodprop skræmmer mig mere! Jeg har 3 faste beboer, og den ene er blevet ramt af en blodprop og er lam i venstre side, de 2 andre er demente, den ene mere end den anden. Og når jeg så dagligt skal hører de samme historier, eller når jeg 10 gange kan fortælle borgeren at hun skal i bad, og hun bliver lige overrasket hver gang, fordi hun glemmer det jeg har fortalt kort efter.
De 3 beboer er jeg blevet rigtig glade for, og har knyttet mig til dem på et vidst plan. Jeg bliver meget bekymret når de pludselig ændre adfærd, eller bliver dårlige, mv.
Jeg ønsker jo det bedste for dem, men det er også svært at sætte sig ind i hvad de går igennem, især med demens, der har nogle af beboerne i huset nogle klarsyn, hvor de pludselig kan huske de havde en mand, og begynder så at græde, fordi han ikke længere er her mere, og andre dage tror de at de er unge og er hjemme i deres hus og leder efter æg, fra deres høns osv.

At blive gammel, er ikke noget jeg glæder mig til!

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

2 Comments

  • Reply Line

    Jeg tænker tit det samme, og især når jeg kigger på mine bedsteforældre som er i aldersgruppen 72-82, selvfølgelig beundrer jeg deres gåpåmod og generelt deres syn på livet. Min mormor er fx meget med omkring den elektroniske udvikling, og hende og min morfar har lige fået en iPad hvilket min mormor klarer over al forventning.. Og det sætter også tankerne igang, for hvordan ser de på udviklingen, og hvordan er deres syn på fremtiden.. Ork ja, jeg kunne blive ved! Men det er altså et stort spørgsmål :)

    Og så har jeg STOR respekt for folk som dig der kan og vil have et job som indebærer personlig pleje! Jeg vil aldrig kunne stå for andres personlige pleje, det er jeg sikker på! Så jeg holder mig til at hjælpe frivilligt når de ældre holder fester i den lokale idrætsforening i stedet ;)

    16. november 2013 at 01:49
  • Reply Lone

    Godt vi har noget der uddanner sig til at behandle de ældre med respekt, værdighed og være personlige i deres faglighed for det kan jeg læse du er når du bekymre dig.

    16. november 2013 at 12:50
  • Leave a Reply