Har du nogensinde tænkt på at du kan donere dine æg?
Den tanke har jeg tænkt en del gange efterhånden. Min første fødte datter Jasmin der døde fordi hun blev kvalt i navlesnoren i 7. måned, har jeg ofte tænkt tilbage på når jeg tænker på andre der prøver og prøver i flere år at blive gravid.
Nadia er min øjesten, og når folk spørger mig hvor mange børn jeg har, siger jeg en .. Det er ikke fordi jeg ikke vil snakke om Jasmin, det er faktisk ofte for at “skåne” modparten der spørger, for døden er generelt et tabu emne, og døde børn er et endnu værre emne. Og de ser altid så mærkelig ud i hovedet når de får det afvide.
Tilbage til emnet…
Jeg har Nadia på snart 7½ år, og jeg har ikke tænkt mig at få flere børn.
Jeg har hende, + jeg har fået mig en “pakkeløsning” med en kæreste og hans tre børn, så der er rigeligt med børn vil jeg mene.
Jeg har i mine år på nettet som mor, læst ufattelig mange historier og beretninger om hvor længe og hvor mange kærestepar/ægtefolk der prøver at få børn, og det bare ikke lykkedes. Efter lang tids prøven på den naturlige måde, finder de ud af at noget ikke er som det skal være, måske er det mandens sæd der er af dårlig kvalitet, ellers så er det måske kvindens krop, ægløsning, holde på fosteret eller andre grunde. Syntes det er rigtigt synd for de par der prøver, og prøver i mange år, og det bare ikke lykkedes for dem, ej heller efter behandlinger lykkedes det altid.
Oftest læser Jeg at det er kvinderne der ikke selv har ægløsning, eller ikke gode nok æg.
Jeg har skænket det en tanke i ny og næ at jeg ville donere mine æg, hvis ikke det var så hulens besværligt, vi kvinder kan ikke bare aflevere en “klat” i et glas og så kan det resultetere i et barn.
Man skal igennem en længere hormon behandling (7-10 dage) for at få en masse gode, sunde og store æg dannet, og så skal de tages ud, jeg har læst at det kan være rimelig smertefuldt.
Jeg har ikke lyst til at udsætte mig selv at skulle stikke i mig selv dagligt, og de bivirkninger der kan forekomme, men jeg har lysten til at lade andre få glæde af mine æg. Jeg er ret fertil har jeg ladet mig fortælle af min læge, og jeg skal jo ikke bruge mine æg til noget længere?
HVIS jeg havde doneret nogle æg, så ville jeg ikke have søvnløse nætter eller tanker omkring at der måske render en lille “kopi” eller 8 rundt af mig et sted. Godt nok ér det mit DNA ja, men det er ikke mit barn, jeg har ikke båret det i 9 måneder, eller født det. Og det er ikke min kærestes sæd der er brugt til befrugtningen, så for mig er det “bare” et æg.
Jeg ville springe til med det samme, hvis der havde været en lettere måde at donere sine æg på. Jeg frygter rigtig meget ægudtagningen, har læst om det og syntes det lyder lidt ubehageligt med bedøvelse og nåle op i min æggestok osv. Men måske er det bare mig der er pivet, har normalt en høj smertegrænse, men er ikke god til det med nåle overhovedet. Ja og jeg er endda bloddonor, så måske man bare skulle “kaste sig ud i det” at donere en omgang æg… ? ..
Hvad med jer andre kvinder/piger, har I overvejet at donere jeres æg?
6 Comments
Jeg har gjort mig nogen af de samme overvejelser. Skal jo bestemt ikke have flere børn og ville da meget gerne hjælpe andre. MEN……Jeg har ingen lyst til at skulle proppe mig med hormoner. Det er ikke så meget det at få æggene taget ud og nåle.
18. juni 2012 at 13:32Jeg ville, som du, heller ikke have noget problemer med at nogen “kopi” rendte rundt. Er helt enig. Jeg ville jo på ingen måde være mor til det æg.
Så vidt jeg ved, må man heller ikke få betaling for det – andet end tabt arbejdsfortjenste, rejseudgifter – og det tror jeg gør en forskel for nogen, netop fordi det er et noget større “indgreb” end for en mand.
Men igen, kunne jeg give det som gave – uden at jeg skulle igennem hormon-helvede, så gjorde jeg det gerne GRATIS
Hold da op, jeg vidste ikke det var så besværligt… jeg har nemlig også tænkt en del på det. Jeg har ingen børn selv og heller ingen lyst til at få det, så tænker også, at man jo (måske) render rundt med noget, som andre virkelig gerne ville have. Så jeg ville da bestemt ikke have et problem med det, jeg ville da synes det var lidt sjovt, at tænke på om de æg jeg evt havde doneret var blevet til noget. Men går også udfra man fraskriver sig al ret til at få noget som helst at vide i en kontrakt
Men jeg synes da du skal prøve at høre din læge ad, det kan jo være han har et nummer du kan ringe til, som kan fortælle dig hvordan det helt præcist foregår og om smerterne er så voldsomme 
18. juni 2012 at 14:32Wow tror jeg er fra en anden planet.. Jeg vidste slet ik at man ku donere æg.. Det er da helt klart noget jeg vil tage op til overvejelse..
18. juni 2012 at 14:50Det eneste jeg ville frygte med at der rendte en mini mig rundt er nok grundet min psyke som måske kunne videregivet jeg ville blive ked af at videreføre
Fandt lige det her:
18. juni 2012 at 16:33https://www.sundhed.dk/borger/bliv-donor/z-aegdonation/
Der står at man får ca 500,- for det, ikke at det nødvendigvis går op i det, men var selv i tvivl om man fik noget for det.
Hejsa Belinda,
supert emne du har taget op, og jeg mener at bare det at i tænker over at det måske var noget i ville overveje, synes jeg er kæmpe stort af jer som menneske.
Jeg er én af dem der ikke kan få børn selv, og dét gør ondt når man har det som sit højeste ønske.
knus fra maiken
18. juni 2012 at 20:55Jeg er i samme situation som dig – jeg synes det er ret besværligt, hvis man skal gennem alt det.
Mænd har det nu alligevel noget nemmere.
Men ja, tanken om, at man kan have nogen børn ude i verden, synes jeg er lidt skræmmende.
Jeg tror ikke, jeg ville gøre det – jeg ved heller ikke om jeg kan. Men jeg tror der er en mening med det, hvis man virkelig ikke kan få børn.
19. juni 2012 at 11:19