9 måneder er gået.
9 måneder er ingen tid til at bearbejde sorgen i, men 9 måneder uden Tim føles som en evighed, jeg føler det er en evighed siden jeg så ham sidst. Her i slutningen af januar ville han have fyldt 26 år!
Hvor er det grufuldt at skrive sådan et lille (ungt) tal, når han skulle dø som en gammel man istedet *suk* Jeg tror aldrig jeg vil få et godt “forhold” til januar måned igen (ej heller april) Vi har begge fødselsdag i januar, og det sidste jeg husker fra denne måned sidste år, var netop vores to fødselsdage, lige i rap. Hvor vores venner kom med kanel til os i lange baner.
Selvom det er gode minder, så vil jeg altid huske på at omkring min egen fødselsdag ville Tim også have fyldt år.
Jeg har tænkt langt frem i fremtiden, jeg har tænkt frem til når jeg er 50 år, så vil det være 25 år siden han døde! Og når jeg er 75, 50 år siden! Det er virkelig mærkeligt at tænke på! Og hvorfor jeg tænker de tanker aner jeg virkelig ikke.
Vi skulle have boet her i huset (lejligheden) sammen, og han havde så mange planer for haven, og hvordan det hele skulle være, og gå.. Os som den familie han så længe havde ønsket sig, efter brudet med hans datters mor. Når jeg render rundt her i lejligheden og gør rent, pynter med nyt brugskunst, nye blomster eller lign. tænker jeg meget over hvad han ville syntes, og hvordan her ville se ud når vi ville være to om at bestemme.!?
Han er altid med mig i mine tanker, og i hvad jeg gør – der går ikke en dag hvor han ikke er i mine tanker.
Jeg kan dog godt mærke det ikke er på samme måde længere, som min faster fortalte mig kort efter hans død (hun har selv mistet sin mand, pludseligt), så vil jeg altid mangle ham i mit liv, altid elske ham. Men kærligheden til ham som kæreste vil forsvinde lige så stille, for jeg får ingen kærlighed retur. Det er så sandt, selvom det gør ondt at skrive og erkende, så kan jeg mærke at det er hvad der er ved at ske, jeg er ved at give slip på ham, som min kæreste.
Det bliver jeg også nød til, hvis jeg nogen sinde skal finde en anden at leve mit liv med. Jeg vil aldrig holde det hemmeligt omkring Tim og jeg overfor en evt. ny kæreste, for han skal vide hvis jeg en dag har en dårlig dag, eller bare har behov for at græde, eller besøge ham på kirkegården, og jeg har stadig nogle af hans ting stående i skabet, og hængende på køleskabet. Hverken Tim eller jeg forlod hinanden, fordi vi ikke længere elskede hinanden, eller det “bare ikke gik mere”, han døde fra mig, og det er svært at leve med. Derfor skal det heller ikke holdes hemmeligt.
You’re here, there’s nothing I fear
And I know that my heart will go on
We’ll stay forever this way
You are safe in my heart
And my heart will go on and on
2 Comments
Det må være ufattelig svært. Og jeg har ikke ord for hvordan du må havde det… Man siger tiden er det der hjælper på sorgen. Og det gør det… Men kærligheden bliver til et kært minde som for hver dag gør mindre og mindre ondt at tænke på.. selv om smerten måske aldrig helt forsvinder…
5. januar 2012 at 09:38Stort knus…
Du får alverdens varme tanker fra det nordligste Nordjylland! Du er et stærkt menneske, Belinda! Kærlighed i din retning. <3
5. januar 2012 at 15:08