Follow me:

64.000 børn vokser op i fattigdom!

Vil du have en gave eller gæster på din fødselsdag? Vinterjakke eller støvler? Juletræ eller flæskesteg? For vi får ikke råd til begge dele…
I Danmark ligger børn ikke sultne på gaden og tigger, men de sidste ti år er antallet af fattige danske børn steget med 50%. I dag vokser 64.000 børn op i familier, hvor hver en mønt må vendes. Camma, Nathalie, Carina og Carola er kun 11 år gamle, men bekymrer sig allerede om, hvorvidt der er penge nok til aftensmad og madpakker. Og i skolen holder de lav profil med, at deres tøj er købt i genbrugsbutikker og at de ikke skal noget i ferien.

Citat fra DR.dk

Efter jeg så Anja skrev et interessant tweet omkring en lille pige der have madpakke med i skole, med mug på.
Jeg skrev et tweet tilbage og spurgte hvad det var hun så, du kan selv se dokumtaren her.

Det omhandler en 3 familier med børn, der lever som fattige.
Man ser hvordan pigerne fortæller om at de bliver drillet med diverse ting, blandt andet at der er mug i hendes madpakke! Puha det er da også virkelig synd.
Man er hjemme i deres hjem, og ser hvordan de bor, og den familie i sønderjylland kan du se er rigtig fattige, det hele er noget gammelt lort, møblerne er gamle og slidte, væggene kan man se er flere år siden de har set skyggen af maling. Ungerne får kun tøj fra genbrugsbutikker, og når der skal købes julegaver og fødselsdags foregår det også i genbrugsbutikkerne ..

Den ene familie er registreret 13 gange i RKI, den mindste regning man hører om er på 800 kr, og den dyreste 9000 kr.

Den ene familie der tænker jeg, at de måske kunne protiere anderledes, eller moderen kunne, for faderen er hun skilt fra.
Hun ryger, drikker cocacola, bruger færdigkøbt pizza dej, har store højttalere i stuen, og det ser faktisk ellers fint og pænt ud. Men hvis pengene er små burde man måske undlade at drikke cocacola, og lave sin dej selv, det er ihvertfald billigere end at købe pizzadejen.

Den sønderjyske familie bor lidt uden for Aabenraa, er selv opvokset i Aabenraa. Og moderen er jeg sikker på jeg har set før!..
Det er den familie der kun køber tøj i genbrug, og det fik mig virkelig til at tænke mig om.

Jeg donorer ofte tøj til genbrug, men det er oftest det tøj jeg ikke mener kan sælges for ret meget. Måske en ensfarvet rød bluse, (den er jo for kedelig til folk “med penge” vil købe den, så at sige).. Men nu har det fået mig til at tænke over, om jeg ikke bare skulle donorer alt det tøj fra ungerne her, til genbrug. Så der er noget fint tøj til dem der ingen penge har. Jeg mener da selv min datter, og mine bonus unger får fint tøj på, med de “rigtige” motiver, som er Inn, i skolen mv.
Jeg blev selv drillet med det tøj jeg havde på den gang jeg voksede op sammen med min mor, hun prioterede heller ikke sine penge ret godt, (gør hun så stadig ikke), vi er også blevet smidt på gaden, jeg måtte stoppe midt i min ridning fordi min mor ikke havde betalt i flere måneder (pinligt!) .. Der blev købt tøj ind i Rema1000 og det samme med sko osv. alt var det billigste af det billigste jeg og min søster fik. Efterfølgende også min lillebror og anden lillesøster.

Jeg ser ikke noget galt i man køber noget billigt i fakta eller lign. har selv købt strømper der til Nadia når de har været billige.
Men at købe alt tøj mega billigt fordi man ikke kan finde ud af sin økonomi går altså ud over børnene.
En del i min familie har sagt at de er så stolte af mig, fordi jeg selv har brudt den sociale arv jeg er opvokset i, svigt fra min mor, fattigdom vil jeg kalde det, ved min mor stjal penge fra min sparegris, men puttede dog penge i igen når hun havde nogle, men alligevel. Var også i RKI, blev smidt på gaden osv. osv.
Min mor har ingen uddannelse og har været på kontanthjælp siden hun fyldte 18, ud over nogle få år med mislykkedes uddannelser, og arbejde på tankstationer mv. i nogle måneder.

Jeg har fået uddannelse og har fast arbejde.
Jeg har også 3 søskende, alle har vi samme mor, men ingen af os har samme far! Jeg har én datter (to med Jasmin) med den samme mand, og jeg er ret sikker på jeg ikke skal have flere, for jeg er ikke længere sammen med Nadias far, og jeg har alle dage sagt jeg ikke vil ende som min mor. Og det kommer jeg aldrig til, Aldrig!

Men det jeg egentlig ville med dette indlæg var..
At fortælle min medfølelse for disse børn, jeg har selv været en af dem, måske ikke så fattige som dem vi ser i dokumentaren, men jeg har ihvertfald manglet meget under min opvækst, blandt andet når der var fødselsdage i klassen, kan jeg huske en gang at et af vores malerier med et kattemotiv blev pakket ind som gave!
Og jeg kan også huske at jeg flere år i træk ikke fik noget med til at dele ud til min fødselsdag, og gaverne jeg fik til jul og fødselsdag var altså heller ikke nogle af de “vilde”, fik da nogle ja, men det var ikke med stor begejstring jeg kunne fortælle om de ting jeg fik. Jo så var det fra min familie, altså mormor, morfar, fastre osv.

Jeg ville gerne hjælpe alle de stakkels børn, og især hvor man ser forældrene virker lidt ligeglade, og både ryger, drikker cocacola, får det ene barn efter det andet, osv. osv.
Nogle tænker heller ikke ret langt, og det går ud over børnene! Hvorfor få børn hvis man ikke har råd til at forsørge dem?

Jeg mener ikke børn skal forkæles i hoved og røv, og have smartphones som 10 årige, have deres egen pony eller have ny cykel hvert år, eller lign. men almindelige ting, som nyt tøj i ny og næ (efter behov) at børnene kan gå til svømning, ridning, fodbold eller lign, og få frisk mad med i madpakken, få lov at få ordenlige gaver til fødseldag, og med til uddeling mv. mv.
Jeg mener ikke min datter mangler noget, men jeg priorteer også mine penge ret godt synes jeg selv. De bliver ikke sjattet væk på ting som ikke er nødvendige.

Vi har råd til at tage i Zoo, legeland, og forlystelsesparker mv. og det synes jeg også man skal når man har børn.
Jeg er også en af de børn der aldrig var nogle steder i sommerferien, og aldrig havde noget at fortælle efter sommerferien, for jeg havde ikke lavet noget spændende, eller været nogle spændende steder. Kun været hjemme!

Synes 64.000 børn er alt for mange!
hvad er din mening?

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

5 Comments

  • Reply tumling

    Jeg synes det er ærgeligt vi lever i et samfund hvor der er så mange fattige børnefamilier. Synes der burde gøres noget for at hjælpe disse familier.. Tænker ik på at donere til dem..
    Tænker at staten burde gå ind på en eller anden måde og kunne hjælpe med at få styr på økonomien til disse familier.
    Lærer de voksne hvordan en økonomi styres, det er der mange der ikke ved og derfor kan det være svært at få det hele til at løbe rundt..
    Det burde være let at styre sin økonomi men det er det altså ikke

    29. november 2012 at 22:04
  • Reply Anne

    DEt er sørgeligt at tænke på. I haderslev er der noget der hedder HJertegaven! Til de trængte børnefamilier og det støtter jeg!

    30. november 2012 at 09:05
  • Reply Dianna

    Jeg har brudt den sociale arv (min mor har alle dage været på kontanthjælp og har et alkohol misbrug, min far kender jeg ikke.) i form af en studentereksamen og snart en Professionsbachelor, hvilket mange af mine social rådgiver der har haft med mig at gøre i min barndom ikke ville have troet jeg kunne gennemføre, og da slet ikke med den baggrund jeg har, men til trods for det har jeg altid forsørget mig selv i form af arbejde. Ikke noget drømmejob, men fik mad på bordet og tag over hovedet, levede ikke bare på overførsels indkomst i flere år, som mange i programmet gjorde. Det som slog mig da jeg så programmet. Hvor er de sociale myndigheder henne? Det ville måske være bedst for børnene, at de blev tvangsfjernet fra familien og evt. kom i familie pleje, hvor de kan få en normal barndom og ikke skal gå med spekulationer på om de får mad, osv.

    30. november 2012 at 16:48
  • Reply FamilienDanmark

    Det er forfærdeligt, at nogle børn vokser op i familier, som ikke har mulighed for at forsørge ordentligt. Og kan man hjælpe, skal man gøre det! Jeg synes det er sejt, at du selv har brudt den sociale arv!

    30. november 2012 at 20:32
  • Reply Kirsten

    Vi giver selv til nogle organisationer, hvor gaver/donationer videresendes direkte.
    Du har al grund til at være stolt af det, du har opnået ved egen hjælp. Godt klaret. :)

    3. december 2012 at 15:21
  • Leave a Reply