I dag kl. 07:15 var det præcis et halvt år siden Tims hjerte holde op med at slå, en mærkelig dag! Jeg er syg, så mine tanker har ikke faret rundt i hovedet på mig som de ofte gør, jeg har bare haft ondt af mig selv (ynk!..)
Har været nede på kirkegården og tænde lys for ham, og naturligvis købt en smuk buket blomster – 6 røde roser en for hver måned han har været savnet, og lidt brudeslør i også, syntes de passer så godt til roser.
Der havde også været nogle andre med blomster til ham, dejligt!

Tænk engang, et ½ år er gået! Nu er sommeren ovre, og lige om lidt går vi vinteren i møde, og den mørke tid… Den gruer jeg allerede for nu, men håber på det bedste..

You never said ‘I’m leaving’, you never said ‘goodbye’, you were gone before I knew it, and only God knew why. A million times I needed you, a million times I cried. If Love alone could have saved you, you never would have died. It broke my heart to lose you. But you didn’t go alone, for part of me went with you, the day God took you home

Dåsedun, du lever i mit hjerte <3