Det er vidst tid til en mere personlig blog, og ikke bare de hurtige billedblogs, jeg har smidt op den sidste tid..!
Vi deler den lige op i små emner.

Nadia + bonus børnene
De 4 unger trives kanon godt sammen, de har lidt småture hvor de kan skændes, og ikke være enige om hvad leg de skal lege, eller om de skal lege ude, eller inde. Der blander Kenneth og jeg os somregel udenfor. De skal selv lære at løse deres konflikter, og det klare de nu også rigtig flot.
Lige da vi var flyttet ud til i huset til Kenneth og hans tre børn, kunne jeg godt mærke Nadia havde lidt større behov for at være ved sin mor, hun er jo trods alt 7 år, og har aldrig været vant til at dele hverken sine forældre eller sit legetøj mv. med en søskende. Så det har været lidt af en mundfuld for hende, men hun har taklet det så flot. Ligeledes har jeg fået det indtryk at hun også er glad for sin lillesøster, som hendes far og hans kæreste har fået her i maj måned.
Hun får gode udtalelser i skolen, og er en meget hjælpsom pige, der også har en mening om alt (som sin mor, haha)

Hun er stærkt som en okse, og det får hun også ros for i skolen og til gymnastik osv. hun kan kravle lodret op i tove der hænger i loftet, kravle op i lygtepæle, gå armgang osv.

De 3 bonus børn, det har været noget af en mundfuld min egen, og så tre ekstra oven i .. Når Kenneth har været på arbejde, så har jeg stået med alle fire unger selv, og i starten var det noget af en prøvelse syntes jeg. Det var lidt svært at finde min plads i forhold til dem. (De er 2, 6 og 10 år).
Jeg ved de er rigtig glade for mig, og de skal både have kys, og kram inden de skal sove, og kommer og fortæller mig hemmelige og pinlige ting, så det er jeg glad for.
Men i starten syntes jeg det var svært, hvor meget kunne jeg tillade mig at sige, skælde ud, hæve stemmen, sætte regler osv. Kenneth og jeg er i det store hele enige om hvordan børnene bør opdrages, så det er intet problem. Jeg følte bare nogle gange i starten at jeg ikke havde “retten” til at skælde ud, dog har børnene hørt efter og der har ikke været mange kampe for at få dem til at forstå jeg bestemmer lige så meget som Kenneth.
Derimod er det lidt noget andet med Nadia, det har været lidt svære for hende at acceptere Kenneth også må skælde ud, og bestemme når jeg fx. ikke er der (og også når jeg er der naturligvis) men hun har jo i en del år, kun været vant til at det har været enten mor, eller far alene med hende, og kun en der skælder ud, og bestemmer. Men det kommer alt sammen, og det går fremad.

De næste 3 uger, er vi uden børn. Nadia er på ferie i 3 uger ved sin far, det samme er de tre dejlige bonus børn, bare ved deres mor naturligvis

Dyrene 
Ja dyrene, de stortrives, vi har jo fået små kyllinger, 17 styk og vi glæder os til de bliver større og begynder at lægge æg Hundene trives rigtig godt sammen, Kenneth har en gammel han labrador blanding på 11 år, og jeg mine to på henholdsvis 3 og 1 år.
Jeg går stadig til træning med Morgan, dog er det sidste gang til agility imorgen og så er der sommerferie til engang i August, og vi startede i slutningen af April som begynder, og stopper her i starten af Juli, hvor vi efter sommerferien kommer op på det øvede hold, jubii
Bertil fuglen har det godt, og er ikke så teenage agtig som han har været!

Kærligheden
Åh ja, den kærlighed! Jeg elsker mit liv, jeg elsker Kenneth, som jeg også ofte siger til ham. “Jeg elsker dig, mere end jeg har lyst til”.
Det er ment på den måde, at jeg elsker ham så meget, og er bange for igen at blive såret, på en eller anden måde. Selvom jeg godt ved Kenneth, ikke vil gøre mig ondt, være mig utro, gå fra mig eller noget i den stil. Men angsten for at miste sidder dybt i mig, og det ved han godt. Men han er så forstående og støttende, at det bare ikke kan passe at han er sådan en dejlig mand Det kan ikke passe at jeg i en mindre brandert har funet en mand der kan gøre mig så glad, og acceptere mine tab som han kan! Han er fantastisk!

Vi bor som sagt under samme tag, og har gjort det noget tid, og det fungere bare pisse godt! Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har skændes eller hævet stemmen af hinanden.. .. Bum bum .. Nej det kan jeg ikke, vi pjatter og hygger som var vi 17 år igen Jeg er stadig forelsket, og jeg savner ham konstant når jeg er på arbejde, eller han er.. Desværre arbejder han også om natten nogle gange i måneden, og der mangler jeg ham godt nok også ufattelig meget. Jeg er blevet afhængig af ham, jeg sover mega dårligt hvis ikke han ligger ved min side, og jeg enten ligger på hans brystkasse, eller vi ligger i ske (åhh det er så hyggeligt!)
Ofte vågner vi op i samme stilling som vi lagde os til at sove i

Jeg er lykkelig!

Mig
Ja lad os snakke lidt om mig også, sådan “bag hjerneskallen” ..
Jeg tænker meget over fremtiden pt. jeg ved ikke om det er min alder der “trykker”, jeg bliver 27 år, her til Januar, jeg har fået barn, jeg har fundet manden jeg skal blive gammel med, jeg har fået en uddannelse, jeg har prøvet grænseoverskridende ting (værnepligten blandt andet) .. Men jeg tænker over om jeg har lyst til at arbejde resten af mit liv i det danske forsvar, jeg elsker mit arbejde, frihederne, kollegaerne, arbejdspladsen og sammenholdet.
Men da jeg var mindre, ville jeg gerne arbejde med dyr. Det vil jeg dog ikke længere, men jeg ved jeg er et menneskeglad menneske, jeg vil gerne arbejde med mennesker!
Derfor overvejer jeg at se om jeg skal på noget aftenskole eller lign. så jeg måske kan få en ny uddannelse og komme til at arbejde med mennesker, ældre, eller udsatte unge eller på et sygehus mv.
Vil jeg kunne læne mig tilbage når jeg skal på pension og mene jeg har fået det ud af mit lange arbejdsliv jeg gerne ville? Jeg tror det ikke .. !

Psykisk har jeg det godt, jeg har fået lagt Tim og minderne omkring ham, på “den rette hylde”, som min læge fortalte mig dengang jeg mistede Jasmin, at når tid er, kan man “pakke tingene sammen og sætte dem på den rette hylde”, “oppe i hjernen” og når man har brug for det, og lyst til det, kan man tage den her boks ned, med minder, følelser osv. og “se” i den. Og jeg føler bestemt jeg har fået styr på hvornår jeg vil tænke på Tim og hvornår jeg ikke vil. Jeg savner ham ikke på samme måde længere, kærligheden til ham som kæreste er blevet erstattet, for den kærlighed har en anden mand fået nu. Men jeg elsker stadig den tid jeg havde med Tim, og jeg kan ærligt sige i skrivende stund, jeg aldrig ville have været foruden, at have kendt ham. Han var et fantastisk menneske, og jeg er glad for at have kendt ham.

Hans død har fået mit til at værdsætte ting jeg ikke før har syntes var så vigtige, men livet er skrøbeligt, og det nytter ikke noget at gå og bære nag, eller være sure på naboen, eller arbejdskollegaerne, eller familien. Få det ud af verden, der genere dig. Få det fixet, eller glem det!

Fysisk, hehe ja der trænger jeg vidst til at tabe mig lidt igen! Jeg lever alt for godt, efter jeg kom sammen med Kenneth sidste år, ja så er kiloene kommet snigende lige så stille, et kg efter kg. Så jeg skal lige have taget mig sammen til igen at tage kampen op, og undlade at spise så meget usundt (chips, chokolade, hvidt brød mv.) men det er svære end man skulle tro. Især når jeg stadig er ny-forelsket, og vi sidder om aftenen og ser film i sofaen, holder om hinanden og nusser, ja så skal vi da også lige have lidt mundgodt, chips, en rejemad eller en pizza! Og det koster så min vægt er desværre gået den forkerte vej.

___________
Nu vil jeg hoppe af igen God onsdag til jer der læser med.