5 måneder er nu gået! Det er helt uvirkeligt, at der allerede er gået 5 måneder, jeg forstår slet slet slet ikke at jeg ikke har set dig så længe, kan mærke tårerne presser sig på nu. Syntes virkelig 5 måneder er lang tid, men som tiden går vil det jo automatisk også være længere og længere siden jeg sidst så dig, holdte om dig, kyssede dig, aede dig, og så dit dejlige smil.
Alt det er fortid nu, kun minderne om dig lever <3

Jeg tænker stadig på dig hver eneste dag, mange gange om dagen.
Jeg er ved at give rigtig slip på dig nu, den øldåse der stod på badeværelset og har stået der siden du døde. Den har jeg flyttet, det er nogle dage siden. Men den er ikke smidt væk, den er sat op i skabet hvor resten af dine ting stadigvæk står inde. Der er ikke mange synlige ting tilbage som minder mig om dig, men jeg er ikke klar til at pakke tingene helt væk endnu, og så længe skabet er lukket, så kan jeg selv vælge hvornår jeg åbner det, og vil se eller røre ved noget af det.

5 måneder uden dig er en evighed, 5 måneder i sorg er lang tid, men 5 måneder til at acceptere og lære at leve med savnet, smerten og tabet, er bare ikke lang tid nok.. Jeg kæmper, og jeg holder fast. Jeg holder fast i de gode minder om dig!

Jeg elsker dig, Dåsedun! Vi ses på den anden side.

Tiden læger alle sår siger de, men hvornår?