22 december – 4. søndag i advent

Ja det er sgu ikke rigtig fordi julen pt. er ret hyggelig !
Min morfar døde igår eftermiddags, efter 13 lange års sygdom. Han var ikke længere den mand vi kendte. Så idag har jeg været til udsyngning med det meste af familien, og hvor er det dog grimt! Når man står der ved kisten og skal synge, og duften af blomster i næsen, en tavs bedemand, og familie og venner der bare alle kigger på kisten eller ned i gulvet. Det er modbydeligt, men noget man jo er nød til at gøre som respekt for den døde.

Hvor jeg dog kommer til at savne min morfar, jeg vil huske ham som den han var engang! Og ikke som den har været de sidste mange år, grimme sygdom!
De smukke blomster havde jeg med til min mormor, tænk de har været gift i 50 år! Det er bare for vildt.
Nu er hun alene tilbage, hun tager det pænt af hvad hun viser os andre, men for fanden hvor har jeg ondt af hende!

Min morfar nåede at blive 75 år!
Sov sødt – vi ses på den anden side