Igår kl. 17:14 var det 11 år siden min dødfødte datter Jasmin kom til verden.
Det er underligt at tænke på, hun fylder ikke meget i mit sind og tanker længere, 11 år er mange år. Men dagene op til er sådan lidt underlige, for jeg så tænker jeg tilbage på hvordan det hele skete, hvordan alle mine følelser og frustrationer var den eftermiddag for 11 år siden.

Jeg mangler hende til høj tider og specielle anledninger, hvor jeg tænker på hun “burde være med” men det er bare svært at forestille sig at hun skulle have været, for vi har jo aldrig mødt hende, eller kendt hende. Ud over da hun lå i min mave og sparkede.

Normalt er der ingen der rigtig husker hendes fødselsdag, ganske forståeligt! Men igår af en eller anden grund var der mange der skrev til mig på facebook, ved ikke om det var fordi en startede og jeg svarede tilbage, men uanset hvad var der en del søde beskeder på min væg, og de var alle rigtig dejlige at modtage!

Jeg tændte lys for hende her hjemme, og sendte hende en kærlig tanke bag skyerne blå.

De dejlige hilsner: