Dejlig gåtur

I fredags gik jeg en lang tur med hundene, ud på markerne så de rigtig kunne brænde krudt af.
Vi startede turen med flot blå himmel og lidt lun solskin.

Men vi når ikke langt ned på den første mark, før himlen pludselig bliver meget mørkt, og skyerne åbner deres sluser :) Yep, vi blev våde…
Men skidt med det, hundene var våde i forvejene pga. det høje græs, så vi fortsatte.

Vi nåede lidt længere på turen, og området der var en stor sø, er normalt grønt og tørt :) Men ja hundene var ligeglade, Merci dog mest happy – hun er en ægte vandhund.

Da vi vender snuden hjemad, kommer solen frem igen, og det småregner kun, så der kom en flot regnbue.

Aftentur på hundestranden

Jeg var lige et smut på hundestranden med de to damer :)
Elvis er ikke god til lange ture, han halter efter få km, så en tur på stranden er ikke godt for ham.

Men han hyggede sig med et godt ben hjemme med Kenneth, imens jeg var på stranden med Chase og Merci.

Vi mødte 3 forskellige hunde der nede, 3 forskellige racer. Ja og “deres” mennesker.
En blanding af en husky og aussie (sød unghund, Chase var helt vild med ham – de løb om kap), en berner sennen, og en ældre labrador blanding. Alle han-hunde, så det var godt for de to damer at lege og hilse med lidt fremmede hunde, især Chase. Det er ikke så ofte hun har muligheden her hvor vi bor.

Det var det lækreste lys ved stranden, og fik taget lidt billeder.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...