Slank igen

Jeg har været lettere overvægtig siden slutningen af 2003, efter min dødfødte datters fødsel. I starten af 2005 føder jeg en velskabt lille pige, men vægten siger nu en del mere end den burde, omkring de 85-90 kg!

Jeg vidste i mange år, at jeg var lettere overvægtig og burde gøre noget ved det. Men ak nej – jeg var både doven og demotiveret. Spiste hvad jeg ville, dyrkede stort set aldrig motion, det var højst med et spil sims !! Ha!

Men efter en drastisk beslutning i vinteren 2009, hvor jeg valgte at gå fra min daværende kæreste igennem 7 år – faderen til mine 2 børn. Og jeg nogle måneder senere fandt sammen med min barndoms kæreste, som går meget op i styrketræning, og har efter min mening, har en flot veltrænet krop.
Jeg blev mere og mere misundelig på ham (på den gode måde) jeg havde jo også en gang, en flot trimmet krop – inden jeg fik børn!
Så i maj 2010, præcis 11 maj 2010 var jeg til min første trænings time i Fitnessworld, og hvilken herlig følelse at bruge sin krop.
Der gik ikke længe, før jeg havde flere hold i ugen, og nød at komme afsted hver eneste gang.

De første kg røg hurtigt af, de første måneder, og derefter gik det sløvt op ad en stejl bakke.
- jeg fandt så i oktober 2010 et godt redskab til at hjælpe mig videre med mit vægttab, nemlig madlog.dk

Det er en betalings side, hvor man skal taste alt ind man spiser – og så hole sig under sit kcal forbrug hver dag, og så taber man sig ved at spise mindre, og ofte mere sundt og varieret. Man får virkelig øjnene op for hvor usundt mange ting er, og hvor “dyre” de er i et kcal budget.

Så jeg bruger nu madlog.dk og træner hver 2. uge i Fitnessworld, når Nadia er hos sin far, træner jeg.

Du kan på mine undersider til slank igen, se før og efter billeder, samt følge med i mit vægttab i kg og cm.