Profil

Hvem er du?
Jeg er en 25 årig kvinde, med ben i næsen, begge ben på jorden, og et temperament der let når skyerne.
Jeg er mor til en spræl levende og smuk datter på 6 år, men jeg er også mor til en yndig pige, der er en stjerne på himlen, og har været det siden efteråret 2003.
Hvad laver du?
Dagligt arbejder jeg på flyvestation Skrydstrup, og elsker mit arbejde og de frie tøjler man har der, samt et godt arbejdsmiljø.
Hvor er du?
Jeg gemmer mig i en lille lækker lejlighed i det sønderjyske, så opholder jeg mig meget bag denne skærm også, ellers er jeg at finde i fitnesscenteret, eller i naturen.
Hvad er du?
Jeg er født i vandmandens tegn, i 1986 på et sønderjysk sygehus.
Jeg er naiv, talende, temperaments fuld, kreativ, pessimist, brunette, sjov, dyre elsker, soldat, besat af farven lilla, ikke-ryger og rigtig glad for (pang) farver.
Hvad har du gang i?
Jeg har gang i en masse, jeg er kreativ, bloggen, vægttab, mine kæledyr osv. jeg har rigtig mange ting jeg går op i, og mange hobbyer der kræver lidt opmærksomhed engang imellem.
Hvad vil du?
Jeg vil rigtig meget med mit liv. Men efter min kærestes død 4 april 2011, er mit liv gået lidt i stå.
Vi var lige flyttet sammen, og havde været sammen over 1 år, da han døde – og en del længere tid hvis man tager alle månederne med i folkeskolen den gang ![]()
Men jeg vil have et godt liv, og jeg vil give min datter en god opvækst, og en god start på livet.
Jeg vil giftes (engang) jeg vil være kvalmende lykkelig (igen, hvis det kan lade sig gøre)
Jeg vil dø gammel i min varme seng, med et smil på læben, og være parat til at dø, når jeg har levet et godt og langt liv.
(Skrevet 5 juni 2011)









Jeg elsker farver.. - især dem med skrald på!









