Da Morgan blev revet fra os

Jeg ved bare hvor mange tårer dette indlæg vil kræve, men jeg ved også at jeg vil have det bedre når jeg har grædt, og jeg har fået skrevet det hele ned…

morgan02
Mandag d. 11 april var jeg til Agility træning med hundene, jeg løb første runde med Merci, og fik derefter varmet Morgan op og han var glad og klar til at komme igang.
Han tog første spring uden problemer, men da han kommer til 2 spring hvor jeg står, siger han et lille piv da han lander, og jeg tænker han blot lander forkert, så jeg sender ham over igen, lille piv igen. Nå, …

Så går vi lidt væk og træneren siger, jeg tror han halter på sit ene bagben. Vi går længere væk fra banen, og jeg får ham til at gå foran mig, og jeg kan godt se at han trækker på det ene bagben, så jeg får gået lidt rundt med ham, for at køle ham ned, og så i bilen med ham igen.

I den sidste del af timen hvor jeg havde løbet med Merci, ville jeg lige se om Morgan forsat var halt. Der var intet at se da han kom ud af bilen, og vi legede sammen, med hans Kong Wubba, som han er så glad for, og jeg kastede den og han hentede den og var den glade Morgan som han altid var.

Da han var godt varm, og ikke var begyndt at halte igen, gjorde vi klar til start, og han tog 2 spring uden piv, men mistede så farten og tog lige en tunnel med, og kom så retur til mig, og begyndte igen at halte.

Jeg gik fra banen igen, og tænkte det var da underligt.
Da ser jeg så ved et tilfælde da han tisser sig selv på benet, at det er brunt/blodigt tis han tisser! Panik!!

Jeg får manden til at ringe til dyrlægen, selvom det er uden for almindelig åbningstid. De mener ikke det er akut, da han er glad, spiser og drikker, og kan bevæge sig osv. både dyrlægen og vi mistænker en blærebetændelse.

morgan01

Næste dag (tirsdag d. 12 april) må Kenneth tage hjem fra arbejde tidligere og kører Morgan til dyrlægen, da Tobias bare er total umulige, og bare ikke er til at have med nogen steder.

Jeg sidder her hjemme og Kenneth ringer mig op, det er ikke en blærebetændelse, det er en stor tumor han har! Han har fået taget blodprøver, og er blevet scannet, hvor de kunne se den store tumor i hans mave region.
Kenneth fortæller at de er bekymrede, og de gerne vil operere ham hurtigst muligt. Vi får afvide at sidder tumoren på milten, er den stort set altid ondartet, og der er ofte ikke meget at gøre. Men sidder den på nyren er oddsne en del bedre. Men de kunne ikke sige hvor den sad ud fra scanningen, så de skal åbne ham op først for at se…

Blodprøve svaret er fint, og det tyder på at tumoren sidder på nyren, og vi er “glade” .. Eller måske mere lettede over at det tyder på den sidder på nyren, som er et “godt” sted den sidder.

Vi vælger at sige ja til operationen, som skal foregår når klinikken lukker (nej intet sort, eller skummelt) kl. 16.00.
Kenneth lader Morgan blive hos dyrlægen de sidste timer inden operationen. Klokken er ca. 14.

morgan03

Timerne går og vi sidder bare hjemme og venter på de ringer, og fortæller hvordan det hele er gået. Og at vi forhåbentlig kunne hente ham hjem samme aften, (han blev meget dårlig ved sidste narkose), så vi vidste ikke om vi først kunne hente ham dagen efter.

Omkring kl. 20, ringer de endelig!
Kan se på Kenneth det ikke er gode nyheder, og jeg tænker at det måske var milten den sad på alligevel, eller der måske var mere “af det” der inde eller lign.
Kenneth afslutter samtalen med et “kan du ringe igen om et kvarter” og lægger så på…

……………………………………………………

Kenneth kigger på mig og siger “han klarede den ikke”, “hvad?” siger jeg så bare, og han gentager….
Jeg kan mærke at jeg lukker total af! og SLET IKKE vil hører hvad han siger, det kan simpelthen ikke være rigtigt… Kenneth siger at han døde under operationen. Kenneth bryder fuldstændig sammen, og da han gør det, der går det op for mig, at det virkelig er sandt, min elskede Morgan er død!
– og så bryder jeg også sammen.

morgan06
Vi aftaler med dyrelægen at vi må komme ned og se ham med det samme.! Og vi kører straks afsted.
Jeg vidste godt at jeg nu skulle se min hund, livløs …. Men da jeg ser ham, bryder jeg atter engang sammen og knuer ham, kysser ham, aer ham, snakker til ham, og dufter til ham. Han lignede fuldstændig sig selv, bare ud over at han lå mussestille, og ikke længere trak vejret.

Jeg var total knust, og kunne slet ikke forstå det. De fortalte at tumoren var meget større end de regnede med, og de blev nød til at åbne ham mere op end planlagt, og da de næsten har tumoren og hans lille nyre ude, springer der et stort blodkar, og selvom de er 4 der prøver at stoppe blødningen, lykkedes det ikke og han dør imellem hænderne på dem.

Jeg kan slet slet slet ikke forstå at han nu er død, jeg sagde ikke engang farvel til ham, da han tog afsted med Kenneth til dyrlægen om formiddagen, da vi jo bare regnede med det var en blærebetændelse. Og vi havde i vores vildeste fantasi ikke regnet med at han ville dø under operationen!

Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor ondt det gør at skrive denne beretning ned, tårene triller ned af mine kinder, og jeg kan mærke savnet og smerten. Det er fandme ikke rart at sige farvel på den måde.

…………………………

morgan05

Jeg får taget nogle billeder af ham, da han ligger der på briksen, for at have nogen af ham, selvom han er død.
Det er erfaring at jeg fortyder bag efter ellers (Jasmin og Tim fx.)

Vi får lov at se tumoren de fik ud af min lille Morgan, og for satan den var stor! Den var større end mine to knyttede hænder ved siden af hinanden!! Den vejede 800 gram!!!!! … (inkl. hans nyre)
De havde taget en prøve af den, og den er der kommet svar på, og tumoren var ondartet, så det kan man sige er lidt en trøst i “alt det her”, .. Selvom det er meget unormalt at en hund på 5 år for sådan en stor tumor, som oven i købet er ondartet. Men det at den var ondartet trøster jeg mig lidt ved, for så var det kun et spørgsmål om tid, før han evt. havde fået en ny et andet sted.  Nu har han fået fred.

Vi hader jo os selv for ikke at have opdaget den i tide, men dyrlægen sagde det var svært at vide sådan noget, og han har haft en meget høj smerteterskel, fordi han var så glad, og ikke gav udtryk for hans store smerter.
De oplevede selv hans livsglæde da de havde ham timerne inden operationen, da havde de ham ude og tisse, og han var glad, og ville snakke med alle, tage godbidder og lege.

Jeg tænker bare på, tænk sig at han var så trofast overfor mig, at han sprang de spring til agility, selvom han havde voldsomme smerter inden i … ! Det er simpelthen for vildt at tænke på, og jeg er fandme glad for jeg stoppede.
– han har ikke været med til agility siden januar, da jeg lagde kræfterne i Merci der er yngre, til de kommende stævner her til sommer. Og i Januar løb Morgan som en drøm i ridehuset, han var glad, livlig, og der tror jeg ikke han havde nogen smerter? Det kan jeg selvfølgelig ikke vide, men jeg tror det ikke, jeg tror vitterligt den tumor er kommet meget meget hurtigt, og med voldsom kraft.

Vi fik taget en masse fine poteaftryk af hans højre pote, som jeg skulle bruge til min minde tatovering.

morgan04

Vi aftalte med dyrlægen at han fik lov at blive hos dem til imorgen (onsdag d. 13 April) så vi kunne komme og hente ham og kører ham til kremering.

Han var stadig lun da jeg kyssede ham farvel, og aede hans smukke lange manke, og da jeg kom ud i bilen igen, brød jeg atter engang sammen. Radioen spillede og denne sang var igang, og jeg ved ikke hvorfor, men den har fået en stor betydning nu, selvom det ikke omhandler en hund eller lign. så er det bare en del af teksten der rammer mig.

I thought love wasn’t meant to last
Honey, I thought you were just passing through
If i ever get the nerve to ask
What did I get right to deserve somebody like you?
I wasn’t expecting that

Then you closed your eyes
You took my heart by surprise
I wasn’t expecting that

Jeg regnede ikke med at Morgan skulle få så stor en betydning for mig, jeg fik ham kort efter Tim døde dengang, og ærlig talt, så ved jeg ikke hvor jeg havde været idag, hvis ikke det havde været for Morgan.
Måske var han kun til låns? Og her 5 år og 8 dage efter Tims død, døde Morgan også, i en alder af blot 5 år og 7 dage. Jeg ved det virkelig ikke, men Morgan var min faste klippe, og mit lys, især når Nadia var hos sin far.

Jeg er Morgan evig taknemmelig, og jeg savner ham helt ubeskrivelig meget. Lyset på hans hylde, med hans præmier, et billede af ham og jeg, og en hårlok brænder stort set hver dag.

Sov sødt elskede Morgan, jeg elsker dig!
Og undskyld, undskyld for at vi ikke opdagede hvor syg du var, undskyld for de smerter du havde inden din død, undskyld, håber du kan tilgive mig?
Og tak, tak fordi du var der for mig, tak for alle de gode stunder, tak fordi du lærte mig så meget, tak fordi du lyttede, tak fordi du gav mig så meget støtte og kærlighed, tak fordi du var den unikke hund du var. Tak!
– vi ses på den anden side, Cuba, Basse, Puhba, CubaGanas! <3 Du er meget savnet.

morgan

Evig minde

Lige et hurtigt indlæg..
Jeg fik i fredags tatoveret Morgans poteaftryk på min højre læg, hans højre forpote.
Billederne er fra igår, da den var 1 døgn gammel. Skal nok smide nye ind når den er helet.

Jeg er så glad for den! <3 Glæder mig så meget til den er helet, så jeg rigtig kan se det smukke resultat.

Min højt elskede Morgan

Min højst elskede Morgan, og min faste klippe da jeg mistede Tim, og min trofaste følgesvend fra den dag jeg hentede ham, er brat revet fra os! I en alder af kun 5 år og 1 uge.

Jeg vil skrive mere omkring det hele når overskuddet og lysten er til det.. Men bloggen vil nok stå stille et par dage.

♥ 05.04.2011
† 12.04.2016

morgan

5 år siden

d 4 april 2016 kl 07.15 var det præcis 5 år siden Tim’s hjerte slog for sidste gang, og han forlod denne verden.

Jeg var inde i Aabenraa og gå en lang tur igennem byen, og forbi blomsterhandleren og forbi kirkegården.
Alt imens min veninde lå og fødte hendes lille datter, nr 2 :)
Det vidste jeg godt, men det var tys tys :D

tim2 tim1

Havde ellers fortalt hende hun ikke måtte føde d. 4 :) men det var altså den dag deres datter ville have fødseldag.

Desværre var udvalget af blomster i blomsterhandleren virkelig li’ nul … Der var kun pink, hvid, gul, fesen gul og noget orange lign. Så ja jeg havde ikke mange muligheder, men det blev til en lille buket, blomsterne kostede stort set 20 kr pr. styk! Så den lille buket var for 100 kr?! Shiit altså, det var ikke meget for 100 kr, de plejer bestemt at værre meget større, nå skidt.
Købte også de 2 små “krukker” med en blomst jeg ikke kan huske hvad hedder nu :) Men fint blev det.

Kanden med påskeliljerne var Nadia og jeg forbi med for 2-3 uger siden.
Jeg har altid mine ting jeg stiller det samme sted, og det ved jeg også andre har, men der er blevet plantet en lyng lige ved siden af, så jeg har ikke meget plads at gøre godt med, så kanden med påskeliljerne står næsten bag bænken.

Det er vildt der er gået 5 år nu, ja og jeg er sidenhen blevet gift, fået en søn, fået en uddannelse, og igang med en mere (efter barsel) og flyttet i hus osv.
Tiden render alligevel stærkt, og jeg mindes Tim med glæde alle andre 364 dage om året, men lige hans dødsdag er ikke sjov, synes jeg.
Generelt tænker jeg ikke på ham mere, ikke dagligt. Det er kun hvis jeg lige kommer i tanke om noget, i forbindelse med et sted jeg kører forbi, hører i radioen, eller lign.
– og det er jo også sådan det skal være, livet er for de levende, og Tim er her ikke mere, og jeg skal leve mit liv, her og nu.

Et tilbageblik

123

Dette billede er fra 30 januar 2011, til Tim’s 25 års fødselsdag. Igår ville han være blevet 30 år.

Desværre mener nogle stadig at man ikke bør sørge over en død kæreste, og slet ikke når jeg jo er gift nu, men hvad forskel gør det lige at jeg er gift? Jeg elskede da stadig Tim da han døde, jeg elsker ham ikke længere, for en kærlighed skal være gengældt ellers dør den. Men jeg mangler ham da stadig, og savner ham.

Men det er snart 5 år siden han døde, og sorgen over ham har fået sin plads i mit hjerte og sind, men det har jo efterladt spor i mit hjerte, og i mit sind. Både at han var her, og var en del af mit liv, og da han forlod denne verden.
Jeg var der da han hans hjerte slog de sidste slag, og han gled ud af denne verden.

Ikke noget jeg ville have været foruden, slet ikke. Men det var hårdt.
Generelt var det nogle hårde år efterfølgende, men at jeg mødte Kenneth som var/er så rummelig, gjorde også sit for at jeg kom videre i livet.
Livet går videre, det skal det, livet er for de levende, – ikke de døde.

Jeg har det godt, er lykkelig og glad.
Men det gør stadig lidt ondt at se tilbage på livet, som det engang var…

.. Livet er skrøbeligt!

Til mit døde barn

Til mit døde barn

Aldrig hørte jeg din spæde stemme,
aldrig smilte dine blege læber til mig,
men de bitte, bitte fødders spark
vil jeg aldrig nogensinde glemme.

Du var alt mit håb og al min glæde,
helt beskyttet lå du inden i mig,-
al min længsel, livets store drøm.
Åh – og dine fødder var så spæde.

Vi har været sammen mange dage,
al min næring delte jeg jo med dig.
Hvad kan du og jeg vel gøre for,
at vi begge to var alt for svage.

Lille barn, nu skal du aldrig mærke
livets hede puls i godt og ondt. –
Godt det samme, sov kun sødt, min pige,
vi må bukke under for de stærke.

Se, jeg kysser dine kolde hænder,
glad at jeg endnu en stund kan nå dig,
stille kysser jeg dig, uden tårer, –
selv om gråden i min strube brænder.

Når de kommer med den hvide kiste,
skal du ikke være bange, mor går med dig,
i din lille silkeskjorte skal jeg klæde
dig for første gang – og allersidste.

Jeg vil lege, du har levet nogle dage,
jeg vil tænke mig, at du har smilet til mig,
og din lille mund har suget af mit bryst,
så der ingen dråbe er tilbage.

Åh, så hårdt de mænd med kisten træder,
brystet spænder meningsløst imod dig.
Lille barn, min gyldne, døde drøm. –
Dine fødder kysser jeg – og græder.

(Tove Ditlevsen)

En tur forbi Tim

Var lige et smut forbi Tim her til aften, efter hundetræning. Med et lille efterårs hjerte, med holdbare blomster/planter i, så håber den kan holde vinteren over også.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...