Jeg er en skrækkelig mor

badmom

Jeg er en skrækkelig mor…
Min søn fik (ko)mælk inden han fyldte 1 år, nu blir’ han overvægtig som voksen.
Min søn får tun i begrænsede mængder, nu er han smæk fyldt med tungmetaller resten af livet.
Han får lov at smage slik og kager, uha ja nu får jeg ham da aldrig til at spise grøntsager igen.

Mine unger får også vingummier, alt slags fisk og alle slags grønsager. Der gives også en mariekiks eller to inden aftensmad, hvis det kan give mig ro til at få lavet maden, eller få dækket bordet.
Den mindste ja han får lov at smage på jord i haven, vælte uden jeg kommer stormene, som faldt han fra 2 meter, han kravler selv op og ned af sin højstol, op og ned af sofaen. Han får lov at lege med hundene, (under opsyn) velvidene om at de kan vælte ham i leg. Jeg pakker ingen af mine børn ind i bobbelplast og vat.

Børn de skal sgu da slå sig, få skrammer, falde ned fra træer, flække en negl på storetåen, falde af en cykel, få tyggegummi i håret, spise tun, spise kager, komme for sent hjem, sove uden babyalarm, pjekke fra skole og 100 andre ting som vi andre også oplevede OG overlevede da vi var børn/unge. Jeg lever immervæk endnu..

Jeg er en skrækkelig mor! – Jeg mener mine børn skal opleve verden, også med de knubs det end måtte give dem!

Overbelastning

Er det ikke fantastisk når online shopping sider bliver total langsomme?! Og alt bare driller når du sidder og skal bestille?
Jeg har lige siddet og shoppet tøj til Kennets tre unger, mænd og farver, og str. er ikke altid en god sammensætning :) så jeg har været lidt behjælpelig.

Det blev til 26 varer i kurven, og jeg har aldrig handelt for så meget på en gang ;) Men jeg har jo heller ikke tre børn, men kun en, og når man har tre skal der lidt mere tøj til, og lidt flere penge skal der også bruges!

Men jeg var ved at gå helt ud af mit gode skind, alle andre i Danmark sad åbenbart på hm.com samtidig med mig, og smed rigtig mange af de samme ting i kurven, for hver gang jeg lige var inde og kontrollere str. og hvad der var bestilt af hvad, stod der pludselig “Denne vare er udsolgt online” og det gjorde der altså ikke da jeg smed vare i kurven! Så ind og find noget andet, og tilbage igen, og så var det pludselig en ny bluse eller et par andre bukser der pludselig var udsolgt online! Var ved at gå fuldstændig amok, hvor var det dog belastende!
Og jeg havde i forvejen haft problemer med at finde str. i det tøj jeg syntes var pænt, så er det jo sjovt nok altid udsolgt i den str. man skal bruge, right?!

Men endelig, så havde jeg fundet det jeg skulle bruge og de rigtige str. og antal af bluser, kjoler osv. blev også opfyldt, og så skyndte jeg mig at trykke bestil, og jeg nåede det :D haha!

Fik også bestilt en fin lilla kjole til Nadia men den betaler jeg så selv, Kenneth betaler jo tøjet for sine egne skønne unger ;)

Mandag?!

Jeg elsker da bare at komme hjem og finde ud af jeg har brugt 26 kr på 3 køkkenruller, istedet for 6 toiletruller!
– og elsker det endnu mere, fordi der kun er under en halv rulle toiletpapir tilbage!