Kan I huske ..?

Kan I huske for rigtig mange år siden, var der Hugo i fjernsynet med hende Camilla (På tv2 mener jeg) .. Jeg så det trofast kan jeg huske, og de havde altid så mange tegninger de viste og min far mente dengang jeg skulle tegne en og sende ind. Den kom ikke i fjernsynet, men fandt dette kort fra dem :)
Det er fra 16 marts 1997 – der var jeg 11 år.

Det kort er altså over 14 år gammelt, hvor er det vildt!
– det er mange gode og sjove ting man finder når man sådan går og rydder op!

Det var li’ godt grov …

Hvis der er noget jeg ikke har, er det grønne fingre! Tim havde 3 flotte orkideér med her ud i huset da vi flyttede, han var bare suveræn til at passe og pleje dem, og de skød op med nye skud, grene, blade og blomster :)
Efter hans død, er det jo mig der skal passe dem, jeg har haft en orkide før, og den døde efter 6 måneder med blomster, eller den var egentlig ikke død, gad bare ikke glo på en potteplante med en tom gren, så den røg ud.
Den her hvide, havde det ikke så godt efter flytningen og Tim mente den ville smide alle blomster, og først ville komme med et nyt skud ved rødderne før der kom nye blomster på!
Men pt står den med to grene en blomst på hver (ikke meget) men på en tredje gren, så jeg her til formiddag dette, en knop … YAAY .. Det fik min orkide i tidernes morgen ingen af, så det er stort for mig det her :D .. Er ret glad .. De her orkideér betyder faktisk meget for mig, fordi jeg ved hvor glad Tim var for disse smukke blomster!

Update fra lejligheden

Jeg har ikke haft mulighed for at komme på nettet de sidste par dage, bloggen fra d. 29 marts, er skrevet fra min Iphone på arbejdet.  Men nu skulle det være muligt at komme på nettet igen, hver dag :D YAY! man bliver faktisk helt afhængig af det der internet og kontakten man har med omverdenen, haha

Der er sket lidt i lejligheden nu, vi har fået vores køkken og bad tilbage nu, alt er malet færdigt, sofa og sofabord er endelig kommet og samlet, Nadias seng er bestilt, men den kan jeg først hente 14/4, og på hjemmesiden stod der d. 5/4, så jeg er godt negativ hvad det angår. Jeg fik købt en ny lampe og en ny rumdeler til hende i går. Rumdeleren skal samles i dag, men det får jeg altså Tim til, for hold da op!!! – der er jo sygt mange dimser, skruer og jeg ved ikke hvad, til sådan en lille rumdeler, med kun 8 rum. Så istedet for at få lortet samlet helt forkert, lader jeg ham om det projekt. Så vil jeg lave boller til når hans to brødre kommer forbi, de er “lejet” af svigermor og svigerfar til at ordne have :) mod betaling selvfølgelig.

De 2 malerier er min fødselsdagsgave fra svigermor, nogle hun selv maler! – jeg elsker dem!

Fremskridt..

Åh hvor det dog behager mig når det hele, begynder at falde på plads, og ligne noget ;) Jeg må ærligt indrømme at jeg syntes det var et umuligt projekt, at stable to værelser på benene på så kort tid, men fra den første lægte blev lagt 5 februar, og 1 måned efter, nemlig 6 marts, er der to beboelige værelser til prinsesserne. Der mangler pyntelister i loft og gulv, og døre. Ellers er de helt færdige :D
Er sgu godt jeg har sådan en tålmodig handymand til Tim, jeg var gået total agurk hvis jeg skulle bakse med sådan nogle kæmpe tæpper! Ville forlængst have givet op, hah!

Det lilla er (selvfølgelig) Nadias & det lyserøde er Lærkes..
Og de sidste 2 billeder, er fra samme dag/aften hvor entreen fik den første omgang maling, så må vi se om den skal have 2 gange, farven før den hvide vi har malet med, var sådan en bæhgul .. Det kan jeg simpelthen ikke leve med, hader farven gul .. !!

Det går frem ad

Tim & Dennis var i går ude i huset, og det går frem ad må jeg sige. Fik billedet tilsendt, og før var der bare et skelet. Nu er der væg på, og isoleret. Ikke alle vægge er færdige, men det går frem ad.

Syntes altså tiden går vildt langsom, og så alligevel ikke. Det er jo omkring 1 april vi begynder at flytte alle vores ting der ud. Jeg skal først være ude af min lejlighed d. 30 april – så der er lidt tid at løbe på, med rengøringen osv. skal heldigvis ikke male før jeg flytter ud :) OPTUR!

Jeg har så mange kreative idéer i mit hoved omkring den nye lejlighed, og en del af dem indeholder farver, og jeg tror ærlig talt at Tim er ved at få pip af mig. Men det er jo bare fordi jeg glæder mig :D syntes det er stort, og spændende.

Nadia spørger mig også hele tiden om vi ikke skal ud og se huset. Men det må vente lidt, for pt. bliver vores køkken og badeværelse samt noget af vores stue, brugt af vores nabo, der skal bo i en af de andre lejligheder, fordi hun intet bad eller køkken har endnu. Jo bad har hun fået, men køkkenet er ikke helt færdigt endnu, men snart – håber jeg! 
Det tyder desværre allerede på nu, hun ikke er en god nabo!
– hun har blandt andet to labrador store hunde, der skider i haven! Ja og lortene samler hun ikke op…!

Har også en del planer for de to prinsessers værelser ;) med nogle søde wallstickers, samt tøse-gardiner mv. Nadia skal have en ny seng, hun har lige nu en højseng, men den syntes jeg altså ikke er ret god mere, og hun bliver også 6 år (imorgen!) så syntes jeg godt hun kan få en lidt mere “stor pige seng” ..

Men hvilken en det skal være, ved jeg endnu ikke :) men har jo også 6 uger +/- .. til at finde ud af det i, så er der pludselig ikke ret lang tid til vi flytter, hah!

Børneværelserne er ved at blive bygget op

Vi fik jo nøglen til vores nye lejlighed i denne uge, og i dag var Tim, Dennis og jeg ude i huset. Drengene de skulle sætte skelettet op til pigernes værelser, og det gik faktisk utrolig stærkt, så inden længe står der 2 værelser klar til pigerne. Dog skal der også lægges gulvtæppe, og males mv. inden.
(Materialerne osv. er ikke noget vi selv betaler, det gør udlejer :) .. Fordi den lejlighed altid skal udlejes som 4 værelses, det hele går bare hurtigere, når vi selv sætter det hele op, og vi kan også selv bestemme en del af indretningerne mv.)

Vi kan flytte ind allerede 1 april, i mit forrige indlæg om lejligheden skrev jeg i slutningen af april, eller i maj måned, men vi kan altså flytte ind 1 april, det er bare lige om lidt :) og jeg glæder mig så meget – mest til at indrette og sådan.. :D
Har så mange idéer, der skal også bare være råd til det hele, og kunne lade sig gøre .. godt nok er min mand handymand og udlært tømre, meeeen :) der er jo grænser, ha ha

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...