Nu kommer det tæt på!

Tænk til August, der starter min lille purk (min lille datter, min lille skat) i skole! Er det ikke vildt, jeg ved at der er nogle stykker der læser med her på siden, der fulgte med i min graviditet med hende og årene efter, ja og tænk engang hun bliver 6 år, lige om straks!

Jeg var i dag, sammen med hendes far og nogle andre forældre, til et lille informations møde, om den tyske skole som ligger i forlængelse med børnehaven faktisk, børnene bruger alle den samme skolegård/legeplads osv. så de kender hinanden. En lille skole hvor de ikke er 30 børn i hver klasse, her er de en 8-10 stykker. (Og ja de snakker også dansk, det er en to sproget skole, som børnehaven er)

Det gik først rigtig op for mig, da vi kom ind i klasseværelset, med de bitte små stole, de mange farvestrålende plakater osv. med tal, bogstaver, dyr mv.
Tænk en gang at hun allerede er blevet så stor! *gisp*

Hun er jo faktisk ikke min lille pige mere, hun er ved at være en stor selvstændig pige, der ved hvad hun vil, og ikke vil (sidste nævnte, mærker jeg meget til for tiden.)

Hun kan jo både tælle og skrive, ja og hun kan faktisk små plus stykker nu! Det går bare alt for hurtigt det her, lige om lidt er hun 18 år, og flytter fra mig, puha :)

Inden længe skal vi købe penalhus, skoletaske, bogpapir og jeg ved ikke hvad ;) og det bedste af det hele, hun glæder sig!

Kan I forstå det, denne lille skønne tøs, skal i skole om mindre end 8 mdr.!

Psssst… der kan igen kommenteres..!

Kærligheden…

Ja nu har jeg efterhånden fået det samme spørgsmål et utal af gange, både pr. mail, sms, over msn, og her på bloggen :D
Hvornår Tim og jeg, er kommet sammen igen.

Det er kun de nærmeste der har vidst hvad der er foregået, og nogle få jeg stoler på, og ved jeg kan fortælle alt.

For Tim og jeg har faktisk været sammen hele tiden, få dage efter han slog op med mig, skulle jeg så vidt jeg husker hente noget ved ham, eller aflevere noget eller sådan. Men det endte jo faktisk med at vi sås der efter stort set hver dag, de uger jeg ikke har haft Nadia der har jeg mere eller mindre boet inde hos ham. Vi har opført os som kærester lige siden, holdt i hånd og kysset offentligt, spist ude, sovet sammen, set film, og alt det som kun kærester gør ;)
Men der har været nogle forskellige problemer der skulle løses før det kunne blive os 2, officielt igen.
– og det er det så nu, ja eller det har det været et stykke tid nu.

Jeg er glad, og min lille lyserøde sky er vendt tilbage :) og vi har aldrig haft det bedre, end vi har det nu! …

Snart 25 år & bryllup

Om mindre end 3 mdr. fylder jeg 25 år..
Jeg syntes jeg bliver gammel – jeg ved godt 25 år, er ingen alder!
Men når jeg fra helt lille pige har haft en del drømme om mit liv, den perfekte mand, de perfekte børn, det perfekte hus, den perfekte hverdag, det perfekte job og bare et perfekt liv.. Og når man så står her hvor jeg gør nu, så slår det hårdt at blive 25, når jeg så gerne ville have været gift inden jeg blev 25 år – eller bare forlovet!

Der er lange udsigter til alle de drømme jeg havde som ung teenager, og ja og bare for nogle få år siden. Da jeg var sammen med Nadias far, ikke? Vi var jo sammen i 7 år, og det skulle jo have været os til døden os skiller, eller ja det havde jeg i hovedet, men han kom aldrig på knæ, og en masse ting gik galt i forholdet – og vi fik det afsluttet inden hadet til hinanden opstod, heldigvis!

Så nu står jeg her, i en ikke ret perfekt lejlighed i lille flække i sønderjylland, intet perfekt job, – da jeg “kun” er elev, ingen perfekt mand (endnu?!) ingen perfekt hverdag – jeg står jo selv med alt.
Jeg er alene mor til en vidunderlig lille datter.
Det skal ikke misforstås det jeg skriver, jeg vil ikke bytte noget af det væk jeg har nu, eller havde en gang, for at få det anderledes!
For hvis jeg ikke havde mødt Nadias far den gang vinteren 2002, så ville jeg ikke have haft mine 2 dejlige børn nu, og hvis det ikke var for ham, havde jeg heller ikke det arbejde jeg har nu.
Hvis vi ikke var gået fra hinanden, så havde jeg aldrig fået denne lejlighed, hvor følelserne for Tim den gang begyndte at blomstre, og gjorde mit liv en del bedre, min lille lyserøde sky – den har jeg savnet!
Men Tim, er igen en del af mit liv <3

Og hvem ved hvad fremtiden bringer :) ..
Selvom jeg drømmer om en masse ting, skal jeg også være realist, eller ja pessimist .. For hvis jeg aldrig tør håbe, og tro på at jeg nok en dag skal blive gift, med manden i mit liv, så bliver jeg jo heller ikke skuffet vel?!
Ikke at jeg har travlt, slet ikke .. Jeg har bare siden jeg var ganske ung, ønsket at blive gift inden jeg var 25 år – som jeg så ikke når nu, er lidt en skuffelse..
Jeg drømte forleden om mit bryllup – gommen var der intet ansigt på … Men hold da op, det var bare så romantisk det hele, smukke blomster, lys, god fotograf, god stemning, familie, og venner var der. Og min brudekjole, den var bare gudesmuk! Jeg så virkelig godt ud, i drømmen altså :D
Så forleden, tror faktisk det var igår der tog jeg mig selv i at sidde inde på Lilly´s hjemmeside, og kigge på brudekjoler! Shiiiit.
Der er lange udsigter jeg (måske) skal giftes, men det kribler nu lidt i mine fingre, når jeg ser de smukke kjoler, og hvem ønsker ikke at være en prinsesse for en dag :) (Det håber jeg da ikke jeg er den eneste der gør!)

Elev arbejde

Ja at være elev, er ikke altid lige sjovt :)
Altså hvis de ikke havde haft mig, skulle de selvfølgelig have gjort det selv, men hvis der intet arbejde, er til mig sådan lige! Så sætter man eleven igang med det kedelige ;)  Ikke at det gør mig noget, er efterhånden vant til det. Men også de kedelige opgaver hører sig til, når man arbejder på kontor!

Billedet viser lidt af det sorterings arbejde jeg har haft i dag. Vi har fået år 2011 og 2012 kalendere ind ad døren. Folk har bestilt forskellige ting via et katalog, så det blev min opgave, at opdele dem i bunker, til hver person, med de rigtige ting i, og hvis jeg nu siger der ikke kun er 10 der har bestilt nye kalendere, så kan i godt forstå det tog længere tid, end beregnet, ikk?

Det var faktisk helt okay, at lave noget andet – end hvad jeg har gjort de sidste dage.
Rejser, arbejdstid, og en masse udskrivning af sygemeldinger, chef papirer, sendt mails til chefer osv. osv.  det bliver lidt ensformigt, når jeg endnu ikke kan være med til alt, der sker på sådan et administrations kontor.
Men med kun 1 år tilbage, faktisk 11 mdr. så kan jeg allerede en hel del, og de overlader et stort ansvar til mig efterhånden – ME LIKE!

Kl. er kun 21.35 men jeg er simpelthen ved at gå til af træthed, og jeg har fået både vlogget og blogget nu, så jeg tror bare jeg vil børste mine bisser, og så hoppe ind under min (over lækre) 2 x 220 dyne :D

Godnat!

Tillykke min prinsesse

I dag kl. 17.14 for 7 år siden, blev den smukkeste  lille pige født .. Dog uden dét skrig, de fleste børn bliver født med..
Min lille datter, var stille, hun var død! – Smerten ved at skulle føde hende var ikke det værste, det værste var at jeg vidste hun var død, jeg vidste hun ikke skulle med mig hjem, jeg vidste hun aldrig ville smile til mig, le til mig, kramme mig, stryge min hånd, og fortælle hun elsker mig, aldrig se hendes glæde, hendes udvikling, se hende vokse op til en smuk smuk kvinde, se hende være lykkelig..

Hun er en af de smukkeste stjerner på himlen, og jeg længes efter hende. Længes efter at have hende i mit liv..
– Men jeg ville ikke bytte noget væk i verden, for det liv jeg har nu.  Jasmin, har gjort mig til den jeg er i dag..

Tak min skat .. <3
– du lever i mit hjerte ..

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...