I dag kl. 9.00 havde Nadia første skoledag!
Hold da op hvor er tiden gået hurtigt .. Da jeg så hende stå der sammen med de 10 andre elever hun de næste mange år skal gå i skole med, var jeg lige ved at knibe en tåre, det var sgu stort.
Alle børnene hun har gået i børnehave med, i hendes gruppe er rykket med over i skolen, så det er bare perfekt.

I tyskland er det en tradition at de har et kræmmerhus med i skole første skole dag (kræmmerhuset, har vi lavet sammen med de andre børn og forældre for noget tid siden) ..  På tysk schultüte

Og i det kræmmerhus, kommer man så små gaver i, slik, evt. skoleting,ny madkasse, legetøj eller hvad man nu finder på. Men det skal være en overraskelse for børnene hvad der er i.

I Nadias var der:

• Penalhus med saks, limstift, lineal, viskelæder, blyanter mv.
• Et Pixeline spil
• En bog med piger, hvor man skal tegne tøj osv på dem (et stort hit ved Nadia)
• Slik selvfølgelig

Billederne hvor de har ballonerne, er de igang med at ønske en ting, og så sender de ønsket til vejrs den røde er Nadias.En stor dag, i en stor piges liv. Jeg er så stolt af hende, hold da op!Det er virkelig ubeskriveligt, syntes det var stort da hun startede i dagpleje og børnehave, men det her er noget andet.

I går var vi henne på skolen med Nadia, hun starter jo i skole i august (GISP!..)
Imens farmand hjalp med at tænde op i grillen uden for, sammen med en del andre fædre. Blev mødrene inden døre med børnene for at klippe klister. I tyskland er det jo en tradition med de her skole poser, hvor børnene selv dekorer dem med klistermærker, former, figurer, farver osv. (Hun skal jo gå i tysk skole, hvor de er tosproget, med dansk og tysk, og lære naturligvis også engelsk)

Så er det op til forældrene hvad der skal i, penalhus, blyanter, kuglepenne osv og gerne en lille bamse til den store dag, eller lidt slik. Det er en overraskelse for børnene hvad der kommer i.
Hvert år, kommer der en avis (en tysk) og tager billeder af børnene på deres første skoledag, med de her skoleposer i hånden, simpelthen så kært Nadia glæder sig rigtig meget.

Nadia ville absolut tage et billede af mig og hendes schule tutte, for jeg havde jo været med til at lave den
Hvor er hun dog blevet stor, min lille pige!

Alle blomsterne fra Tims grav er nu fjernet, ud over de to hjerter fra Lærke & Nadia. Det ser bare så tomt ud. Jeg har haft lanternen med, og tændt et lys for ham..

Mit internet hjemme, virker ikke! Så dette er skrevet fra min iPhone.

En ting er at voksne mennesker skal mærke smerten og angsten ved at en der står en nær dør. Men noget andet er fandme at det “går ud over” børnene.
Nadia reagere efterhånden ret voldsomt på Tims død, hun har en kort lunte, og der skal ikke meget til før hun giver op, og råber, skriger og til sidst græder. Hun er omklamrende overfor mig, og det er hun normalt aldrig. Hun har aldrig rigtig været et barn der vil nusse og putte i sofaen, men efter hans død, har det ændret sig.
Skal have en børnepsykolog tilknyttet hende efter påske når det hele er lidt mere roligt. Det tror jeg vil gavne hende, hun har så meget død i sit lille liv, hendes onkel døde for nogle år tilbage, hendes oldefar døde også for nogle år siden, nu Tim. Ja og Jasmin hendes storesøster oplevede hun ikke dø, men hende snakker hun meget om også.
Syntes ikke det er fair at det skal “gå ud over” børn. Tims datter Lærke hun forstår heldigvis ikke så meget, hvis man kan sige det. Hun tror stadigvæk hendes far kommer og henter hende og de skal lege sammen. Åh altså…
Kærlighed er godt, men for fanden hvor gør den også ondt!

Det hvide hjerte er fra kistens fodende, og der står Sov sødt – Lærke og Nadia
Den lyserøde lå som det første “bag” kisten i kirken, den er fra hans datter Lærke, og der står Far på båndet.

I dag kl. 13.00 blev Tim begravet.
Jeg kan og vil ikke skrive så meget om det lige nu, har slet ikke bearbejdet det ordenligt endnu.

Men det var smukt <3

Jeg var på kirkegården ved kl 19 for at tænde lys, og se alle de smukke blomster, der var kommet til hans begravelse. Så mange smukke bukette og smukke bånd.

Det er helt befriende (på en eller anden mærkelig måde) at lave noget jeg er vant til at gøre, og plejer.. Nemlig at blogge

Jeg syntes da godt nok ham “Gud” eller hvem der nu bestemmer over vores liv og skæbner, tester mig noget så grusomt disse dage.
Mandag d. 4 april hvor Tim døde om morgenen, samme aften omkring spisetid hvor jeg er hjemme hos mig selv, sammen med en kammerat, der får jeg en sms fra Nadias far om at Nadia har slået hul i hovedet, og de er på vej på sygehuset!
Ahh men altså! Som om jeg ikke var ude af den i forvejen, nej nej …

Min lille prinsesse klarede det så flot, og de tacklede det så flot på sygehuset, Nadia gik i panik da hun kunne se sygehuset, hun troede også hun skulle dø, lige som Tim. Hun havde besøgt ham om søndagen og havde fået afvide mandag at han nu var død. Så hun troede hun skulle dø også. Så hun kom hurtigt til på skadestuen.
Hun fik et sting, og en dinosaur med hjem fordi hun var så dygtig. Imorgen skal hendes sting ud.

Billede 1, er fra morgenen efter. Altså tirsdag morgen.

Billede 2, er fra i dag mandag d. 11 april