Stor udvikling

Den her smukke dreng, som snart fylder 2 år – er i rivende udvikling lige nu.
Det tror jeg har noget at gøre med at han er flyttet stue i vuggestuen. Nu er han “pludselig” den lille i sin gruppe, og skal være med på ligefod med de andre, eller prøver. Så der er allerede nu kommet flere nye ord, han kan næsten fra den ene dag til den anden en masse selvstændigt, fx. når man beder ham tage sine støvler på, finder han dem og tager dem hen til en væg eller et andet sted hvor han kan holde ved, og kan så tage dem på uden hjælp.

Vil rigtig gerne holde i hånd til og fra bilen, hvor han før helst ville bæres, men det gør store børn jo knap så meget :) så min lille dreng, er ved at blive stor.
Men heldigvis vil han stadig gerne putte med sin mor om eftermiddagen, hvilket jeg nyder i fulde drag.

Fra myrer til bænkebider

Tobias er nu ikke længere i den mindste gruppe i vuggestuen. Nu er han rykket over i midtergruppen, fra myrer til bænkebider. Som er gruppen fra 2-4 år (+/-)
Han har været klar noget tid til at flytte gruppe, han er motorisk foran, og forstår alt du siger til ham / beder ham om.

Og idag da jeg hentede ham, fik jeg så megen ros af pædagogen at jeg snart kunne flyve der fra :) han havde været så god iblandt de større børn, opført sig eksemplarisk, allerede forbedret sig, hvad angår at tage tøj, sko af og på mv.
Han er en dreng der trives godt, og gerne vil “være stor”. Så det er helt rigtigt for ham at komme over i den nye gruppe. Og så tror jeg også han har godt af at være den lille i et stykke tid :) han har nemlig været lidt en bølle overfor de mindre i myrer gruppen. Men nu vil han få “svar” på “tiltale” hvis han er ikke er helt så sød ;) det er jo begrænset hvad de større finder sig i, og det tror jeg er sundt for ham. Selvom jeg ved pædagogerne hjælper, vejleder osv. så mener jeg også det er godt børn selv skal prøve at finde en “rangorden” og lære at livet gir’ nogle knubs, alt efter hvad valg man tager.

Men hvor er det syrealistisk alligevel, at have en dreng der går i en gruppe fra 2-4 år nu! Han blir 2 år om 3 uger, men forhunan jeg synes tiden løber alt for stærkt!

Travl mor

Jeg kan godt mærke at mine dage er blevet længere, nu hvor jeg igen er startet i praktik, og denne gang ligger mit praktik sted ikke lige i nabo byen.
Det er Kenneth der aflevere Tobias de her måneder hvor jeg er i praktik, hvilket er rigtig dejligt. Jeg kører jo hjemmefra klok 06.15, og hvis jeg skulle have Tobias med ville det jo være 05.45 aller senest vi skulle kører, og det er da ikke børnevenligt.

Og så stort set alle dage møder jeg fra 07.00 til 15.00 og har så minimum 35 minutter hen til vuggestuen.
Idag skulle vi så ind og handle lidt til aftensmaden, og da det var overstået og vi var hjemme igen, hoppede vi begge to i bad for at hygge os der :) Tobias i bunden af badekarret, og jeg stod så op og vaskede hår mm.
Normalt bader jeg inden sengetid, men jeg ville hellere have lidt ekstra tid med Tobias inden vi skulle spise, og han i seng bag efter.

Hverdagen som barn

Dét er så hyggeligt at kunne følge lidt med i Tobias‘ hverdag i vuggestuen. Nu hvor man ikke er sammen med ham de timer han er der. De poster (næsten) dagligt billeder på facebook gruppen (og vi forældre har givet tilladelse til barnet må lægges online :) )

Nogen gange er det fra alle 3 grupper, andre dage kun den ene gruppe osv.
Og jeg elsker at se billederne, både af Tobias, men også af de andre børn – hvad de laver af sjove ting, både inde og ude. De er både i hallen, meget i skoven (har faste skovdage), hvad de laver uden for, og andre kreative ting med glimmer, pap, lim, maling osv.

Jeg synes som forældre det er rart at man kan følge lidt med, når barnet er “ladt” alene, og børnene har godt af at komme væk fra mor og far, og lærer at “klare sig selv” og opleve en masse, og jeg kan mærke Tobias er ved at være en stor dreng.
De roser ham også meget for hans motoriske færdigheder, og gode appetit :D hehe!

Vuggestue Vs. Dagpleje

vuggestue

Vi har jo valgt at Tobias skulle i vuggestue, og af flere grunde.
Jeg har faktisk altid været imod vuggestuer, eller imod er måske så meget sagt, men har altid synes det virkede som alt for mange børn til for få pædagoger.

Den vuggestue Tobias går i er et idræts og naturbørnehus, som er delt op i 2 hovedgrupper, en småbørnsgruppe for de små, op til ca.3 år, og så fra 3-6 år.
De ser dog på barnet, og ikke alderen når de skal rykke videre i den anden gruppe, eller evt. blive lidt længere, hvis barnet har behov for at udvikle sig lidt mere, for at være klar til den store gruppe.

Den gruppe Tobias er i, er jo pt. den lille ;)
Og de bestræber sig på at der er en voksen til en lille gruppe på 4-5 børn. Hvor de så laver forskellige ting, en gruppe går en tur, en anden går måske ud på legepladsen, osv.

Begge grupper, altså både den store og lille er sammen ved lejligheder, fx. om morgenen når Tobias afleveres som en af de første pt. der afleveres han et sted, hvor de store børn også afleveres, og jeg synes det er guld værd at de også er sammen med de store børn, på forskellige tidspunkter, og i spise situationer, lege timer osv.
Så de store lærer at tage hensyn til din små, og de små lærer at man ikke bare kan få sin vilje hver gang, mv.

Der er også fordele omkring ferien, Tobias vil ikke skulle i gæste dagpleje, og måske ved en han aldrig har mødt, det oplevede jeg med Nadia den gang, hun var mindre og gik i dagpleje. Min dagplejemor havde jo også ferie, var syg, kurser osv. og så skulle hun jo i gæste dagpleje, det vil Tobias aldrig opleve, da der er faste pædagoger i hans gruppe, og så kender han de andre pædagoger i den anden gruppe, da de jo også er der om morgenen, og eftermiddagen, og når de leger forskellige steder, eller er på tur mv.
Så jeg synes at vuggestuer er helt okay ;) og vi er rigtig glade for vores valg – og vigtigst af alt, Tobias stor trives der.

Opdatering på vuggestue opstart

vuggestueDet går rigtig godt med ham i vuggestuen, han har virkelig hurtigt tilpasset sig de større børn i gruppen, men også de mindre. Han aer de mindre, og lader sig ikke “tryne” af de større.

Denne flotte lyse”stage” lavede han med sin gruppe igår, første ting fra vuggestuen, som han har lavet ;) behøver jeg sige den betyder meget for mig :D

Igår sov han der for første gang, og vågnede med et skrig efter ca. 5 kvarter og fik vækket alle de andre, der også sov.
I dag sov han kun 1 time igen, og jeg tror simpelthen det er fordi han har sele på, og ikke kan lægge sig om på maven, han sover altid på maven her hjemme, når han sover. Og har gjort det i maaange måneder, han kan ikke finde ordenligt ro og hvile på ryggen.

Men jeg satser på det er en tilvænnings sag, så han forhåbentligt sover længere end 1 time til middag.
Det håber jeg også, for jeg måtte idag lægge ham i seng kl. 1815 !!

Det er jo ikke mange timer jeg (eller resten af familien) får med ham, når hverdagen rigtigt starter for os, hvis han fortsætter i den rytme.

Men vi får se :) jeg er bare glad for han er så glad for at være der, og pædagogerne er han også rigtig glade for, og jeg er helt tryg ved at overlade ham til dem.

Samsovning

samsovning1

Ja her har vi samsovning med bettemanden på 9½ måneder, og det nyder han i fulde drag.
(Ja og vi har også et aktivt sex liv :D )

Noget helt andet, så har han stadig behovet. Han har fået sin egen seng ved siden af min side, for at han har sin egen plads at ligge på, men næsten hver nat kommer han møffende og vil sove tæt på mig.

Han har lagt i tremmeseng og det har fungere okay, men det er som om han kun ville falde i søvn med min hånd i hans, og lå generelt meget uroligt. Så fik jeg ideen at han skulle da have sin egen seng ved siden af min, og det har givet så meget mere ro (lige ud over den dumme periode vi er i pt) Netop fordi han selv kan søge mig, når han har behovet.

Nogle er imod samsovning og mener børn skal have deres egen seng på eget værelse, og det skal der nok være nogle forældre og børn der trives med, og fungere bedst sådan. Men sådan er behovet ikke for hverken mig eller min søn.
– flere har så spurgt hvornår han skal på sit eget værelse, ja når han ikke længere har behov for at søge mig.
Og kan seriøst ikke se problemet i man sover sammen med sine børn, i samme seng, eller i samme rum – slet ikke.
Er der nogle der kender nogle børn der stadig sover med deres forældre som 10 årige fx. :) ?

Nadia har også sovet i samme rum som mig til hun var 2 år mener jeg. Da jeg gik fra hendes far den gang og vi flyttede selv, da sov hun inde i mit soveværelse, og det fungerede da også fint. Og det var nu også meget hyggeligt ;)
Nadia sov så også sammen med hendes far og jeg indtil vi så flyttede dengang.

Og min datter er 11 år, og kan nu sagtens sove selv :D
Det handler om at lytte til sine børn, og deres behov. Jeg kan heller ikke se det er normalt at børn er så rolige og kan sove selv så få måneder efter de har lagt i moders mave, og været så “omklamret”..

Jeg synes det er fint at andre vælger hvad de mener er bedst for dem, og deres barn.
Så jeg forventer egentlig lidt det samme den anden vej rundt, men det er ikke altid tilfældet desværre.

samsovning2

Dette billede er fra i morges, hvor han havde søgt tryghed og nærvær ved mig meget tidelig morgen, han kommer kravlene, jeg løfter dynen og retter ham “ind” når han smider sig ved siden af mig, og han snork sover så videre.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...