Mig og min mordelle

Ja ja, mig og mor dellen har været igang igen. Hun forstår desværre ikke jeg ikke kan lide hende. For hun blir fandme hængende, kælling !

Her til aften var jeg i fitness – jeg havde lysten til at træne da jeg tog afsted, men efter 15 minutter på løbebåndet, var det som om energien dalede, og lysten forsvandt.

Jeg fik dog lavet en del øvelser til, ben, lidt bagdel og mave, og lidt ryg og arme. Ikke alverden blev det til, men lidt har også sin ret, det er ihvertfald min overbevisning.
Så tog jeg også trappe maskinen første gang, 5 minutter på level 10, og 351 trin kom jeg op på, føj det var hårdt ;) satte den dog ned til level 7 efter 2 minutter, så var min luft mangelfuld :D hehe – det var også første gang jeg var på den, så jeg skal lige lære den at kende, og lige lære hvor meget jeg kan klare.

Jeg sidder stadig og overvejer om jeg tør vise mine før og nu billeder, da jeg synes det er ganske grænseoverskridende, og samtidig også et skulderklap, men jeg er ikke glad for hvordan jeg ser nu, selvom det er blevet meget bedre – så er det stadig langt fra hvordan jeg ønsker at se ud, men jeg kæmper videre ;)

Træningen blev droppet

Jeg måtte idag droppe træningen, eller ikke helt.
For jeg var i centeret, og var godt igang med min opvarmning og skulle lige til at gå igang med styrketræningen, da der ind kommer hvad jeg først troede var en 10-12 unge knægte, men det viste sig at det var et helt håndbold hold, jeg talte dem til at være 18 !! + træneren…

Fitness centeret er altså ikke ret stort, og der er kun ganske få maskiner/redskaber af de samme.
Så da jeg havde trænet noget ben, mave, og arm/skulder, valgte jeg simpelthen at forlade centeret, det var umuligt at få ørenlyd – ja og umuligt at komme til nogle vægte, eller nogle maskiner.

Så jeg mistede total modet, og magtede slet ikke at jeg måske skulle stå og vente på de blev færdige med de forskellige vægte, eller bare blev færdige så vi faste kunder kunne være i vores center.

Jeg snakkede med en anden fast der nede, han kunne godt forstå jeg gik..
Han havde taget nogle billeder til vores leder, så han kan se hvordan der ser ud når de er igang, de spritter ikke af, og de var bare maaange igang på en gang.
Det er fair nok at de har muligheden for at komme og træne, når de er på weekend ophold, og skal løbe nogle kampe, men behøver de virkelig at komme et helt hold ind og træne samtidig? Man kan vel tænke sig til at de hurtigt fylder det lille center op.

Jeg er lidt ked af at måtte forlade centeret inden jeg var færdig med hele træningen, men så må jeg træne fuld program imorgen, eller vente til mandag.

Første skoledag, i 6. klasse

Ja altså ikke mig, men min skønne datter.
Tænk engang hun er startet i 6. klasse – og om ca. 1½ år skal hun konfirmeres!
Det er fandme godt jeg ikke bliver ældre! Haah …

Jeg har haft studiedag her hjemme, til selvvalgt fordybelse i et emne, inden vores projektuge næste uge.
Så det har passet mig perfekt at være hjemme, nu hvor Nadia skulle starte i skole igen idag, så behøvede jeg ikke at tage fri :)

Ud over min fordybelse i et par bøger, så har jeg været i fitness også, og ved I hvad?!
Jeg tog fucking planken i 60 sekunder idag! Wohooo er så glad.
De sidste par gange jeg har forsøgt har det ikke været over 40 sekunder, så det er total optur!

Fitness med beskuer

Jeg har opgave skrivning her hjemme, så jeg havde tid til at nå i fitness inden jeg skulle hente Tobias.
Men der har så åbenbart været noget åben hus, eller lign. i hallen, for der var et rend af mennesker ude på parkeringspladsen. Imens jeg trænede kom der også hele tiden folk og kiggede, dog kom de ikke ind – men de stod ude bag glasset og kigget, det er sgu da nederen :D

Haha! Men nå ja jeg fik da trænet, og det gik fint :)
Tog kun 10 minutters cardio inden styrketræning, fordi jeg havde løbet baby agility med Chase i haven, inden jeg kørte afsted i fitness.

Torsdag har jeg igen hjemme arbejdsdag, så der skal jeg også i fitness. Men skal også med Nadia til første skoledag, min store pige!
Yes det er sved, og ikke tis :D

Stor røv lige i fjæset

Ja kønt er det fandme ikke, og aner ikke hvad øvelsen hedder :D
Men jeg ligger flat ned på ryggen, og løfter så hoften fra gulvet og røven med, og strækker benene  (se evt. billede her hvis det ikke giver mening, det jeg skriver ;) )

Ja ja og jeg er også svedig :) det er efter 10 minutters cardio, og i slutningen af min styrketræning – så sved er der altså!

Jeg er begyndt at squatte, for at få min røv tilbage!!
Jeg tager 10 kg, + vægtstangen jeg ikke aner hvad vejer.
Og jeg tager 10×2 gentagelser. Det er ikke alverden, men det er noget der kan mærkes, og jeg vil hellere arbejde mig stille og roligt op, end at gøre skade på mig selv.

Min planke den kan jeg så slet ikke holde længere :( .. Suk
Idag var det knap 30 sekunder, og i mandags var det noget og 40, jeg har endnu ikke slået min egen rekord på 55 sekunder, og synes ikke jeg gør noget anderledes end den gang.
Men laver stadig planken, den er god for så mange ting, så jeg tænker det også nok skal komme. Tror min krop er ret forvirret :D

Ny beslutning omkring mit vægttab

Ja idag skriver vi 1 august, og jeg har været på vægten idag, og målt mig. Noteret det ned, og så måler og vejer jeg mig først igen 1 september.
Jeg kan mærke jeg ikke magter at min vægt den leger yoyo hele tiden, og jeg ved også at det kan have en stor betydning hvis jeg ikke lige har været på toilettet fornylig, har min “pigeting” eller har spist en del stivelse (ophobning af væske) osv.

Så nu er det noteret ned, og så tager jeg også lige et nyt billede fra 3 vinkler 1 september. Så jeg også kan sammenligne der. Jeg kan da sige så meget, at jeg har taget på igen, men jeg har tabt mig en del cm, tror det er en 46-47 i alt, men vægten er i + med lige omkring 1½ kg.

Og hvis man sammenligner billederne jeg har fra jeg startede i fitness, og så nu, så har jeg stort set ingen rygdelle mere, appelsinhuden på lårene og bagdel er væk mv.
Så noget er der sket, men vægten er ikke enig. Derfor har jeg besluttet først at sige hej til den igen, om en måned.

Jeg har sidste uges ferie denne uge, og så er der skole igen :) og snart 3 og sidste praktik i uddannelsen!

Opbygning af muskler

Ja selvom jeg slet ikke taber mig for tiden, kan jeg bestemt godt se forskellen i spejlet.
Og jeg kan også se at jeg efterhånden har nogle muskler der er begyndt at titte frem :) hvilket er ret fedt.

Idag er det præcis 4 uger siden jeg startede i fitness, og har så trænet 3 gange i ugen siden! *Klap på skulderen*..

Selvom jeg ikke træner for at få større muskler, men en bedre tonet krop, og af med min høje fedtprocent, så er det dejligt at se der sker noget.
Men vil nu også gerne have vægten snart kommer igang, for jeg er primært startet på denne nye livsstil for at tabe mig, og få et sundere legeme og sind :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...