Tiden går..

Tiden går, og hvor er det mærkeligt at vide som tiden går, går der endnu en dag uden ham.

Jeg var i dag på kirkegården for at tænde lys og havde lidt friske blomster med også.
Jeg satte mig i græsset, i nogle minutter sad jeg bare der, og foretog mig intet.
Men jeg fik trang til at snakke “med” ham, og jeg fortalte ham hvordan jeg havde det, hvordan det hele er gået i stå, og hvor meget jeg dog savner ham.

Man ved jo ikke om de døde kan hører os, (håber det faktisk) men det hjælper mig, at få sat ord på “overfor” ham, Tim var den eneste jeg rigtig snakkede med, og nu hvor han er væk. Har jeg ikke rigtig længere nogen jeg kan fortælle alt til.

Så på et eller andet mærkeligt plan, så kommer jeg af med det jeg skal “til” ham, når jeg sidder hos ham, og snakker.

Jeg begriber ikke, slet ikke.. At der på  torsdag er gået 4 måneder, siden han døde. 4 måneder!! Det er jo helt vildt, tiden går bare alt for hurtigt, og vi kan bare se på, og har intet andet valg, end at følge med.

Her i august, ville vi have haft 1½ års dag.
Jeg er single, men det er så mærkeligt for mig, at jeg faktisk gerne “må” date andre fyre, og få en ny kæreste. Men det er jeg bare slet ikke klar til endnu. Det går bedre med tanken om “andre mænd”, men de skal stadig holde afstand.

Jeg sluttede af hos Tim med våde kinder fra tårene der fik frit løb, fortalte ham jeg elsker ham, og kørte så hjem.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 comments on “Tiden går..

  1. Jeg kan ikke komme i tanke om noget der kan trøste, som er godt nok og ikke bare tomme klicher. Så jeg sender et virtuelt knus fra Sjælland i stedet for.

    *knus*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *