Luca & Morgan

Jeg skrev for noget tid siden på facebook, at der snart ingen anden udvej var end at aflive lille Luca.
Siden Tim døde, har hun ændret sig. (Luca var jo Tims hund) Ikke ret selskabelig længere, holde sig bare for sig selv. Hun stressede så ufattelig meget, når hun skulle være alene hjemme, hyperventilerede, rystede, spiste ikke, drak næsten ikke, ville ikke have godbider, hylede og skreg. Og det værste, hun har bidt ud efter mig 5-6 gange når jeg har ville lukke hende og Pixel ud, 2 gange har hun fået fat, en gang fik hun hul så det blødte, det var sidste gang hun bed mig!
Det kan have været angstbid osv. men bare det at hun har bidt ud efter mig så mange gange, og fik hul, fik mit bæger til at briste. Jeg stoler ikke længere på hende, og frygter at det er Nadia hun ville bide næste gang.
Jeg har prøvet alt med hende, lange gåture inden de skulle være selv, små ture, høj lyd fra fjernsyn eller radio, lav lyd fra radio eller fjernsyn, tøj jeg har sovet i, så der var en hjemmelig duft osv. Men lige lidt har det hjulpet :(

Jeg blev kontaktet af Tims søster, efter min facebook opdatering omkring Luca,  hun mente hun havde det perfekte nye hjem til lille Luca på en gård, hvor de ingen børn har. Jeg overvejede det meget, rigtig meget!
Men jeg valgte at give Luca en chance til, det fortjener hun. Hun er nu kommet ud på en stor gård, hvor hun næsten aldrig skal være alene hjemme. Jeg tror også hun sagtens kan være alene hjemme (har hun altid kunne), når hun har glemt “os her hjemme”, og Tim), så hun igen kan blive den dejlige og kærlige hund hun nu er.
Det gjorde så ondt da jeg afleverede hende, at tårene de trillede ned af kinderne på mig da jeg kom ud i bilen, og det gør de også igen nu.

Jeg føler virkelig jeg har svigtet hende, men jeg håber bare det er det rigtige jeg har gjort. Dyrlægen mente vi skulle prøve det, og hvis det efter nogle måneder ikke har ændret sig, så skal hun aflives. Det andet er synd, dyrlægen mente også at hvis hun ikke ændre sig der ude i det nye hjem, vil intet kunne hjælpe hende.

Familien der har overtaget hende, er indforstået med at hvis hun ikke ændre sig, skal hun have fred.

Jeg er sikker på, at hvis Luca falder til ro i sit nye hjem. For hun det fantastisk på den gård!

*****************************************************************************

Ja.. Jeg ved nogle vil tænke deres når de læser med nu.
Men den lille hvalp på billedet, er min nye hvalp, han hedder Morgan, han er 8 uger (+ nogle dage), han er en ægte Australian shepard (en hyrdehund) .. Med et blåt og et brunt øje, hans farve er Blue Merle.
Jeg har stået på venteliste til en han fra en opdrætter fra lige netop dette kuld, lige siden jeg fandt ud af tæven var drægtig. Han er født 5 april 2011, det vil sige, en dag efter Tims død. Jeg skulle inden 3 uger, lægge et depositum, så opdrætter var sikker på at komme af med alle hvalpe. Det gjorde jeg, få dage efter Tims død.
Jeg var meget i tvivl om jeg ville have en hvalp nu, nu hvor jeg stod med en kæmpe sorg, en lejlighed selv,  2 hunde, en datter osv.
Jeg kunne jo springe fra, hvis det var. Men ville ikke kunne få mit depositum tilbage. Ikke at det var vigtigt i min beslutning.
Har ikke ville fortælle om ham her på bloggen, fordi jeg ikke vidste om jeg ville have ny hund alligevel, og især nu hvor alt det med Luca stod på.
Men jeg har så valgt at få ham hjem. Det har jeg det godt med, han er en super dejlig hund. Det aktivere mig også både til at være aktiv så jeg ikke tænker alt for meget på Tim, og Luca, og det giver mig noget at gå op i, hvis man kan sige det. Skal bruge meget tid på ham, han skal lære alt fra bunden af, som Pixel, den gang. Men han er en super klog hund, eller det er racen :D men han kan allerede kommandoen sit, såeh der er vidst noget om snakken!, og de skal trænes hver dag, ellers trives de ikke. Så jeg har skaffet mig en ny hobby de næste mange år.
Pixel har jeg stadig, og hende starter jeg til Agility med efter sommerferien, hvis der er plads. Det glæder jeg mig til.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

9 comments on “Luca & Morgan

  1. Hej Belinda.
    Jeg har gennem længere tid fulgt din blog, det er altid skønt at læse dine blogs der handler om alt muligt, om din datter, om dine hunde, dine dyr, og hvad du laver. Det gjorde mig ked af det, da jeg hørte om Tim, for det lød virkelig uretfærdigt at sådan noget skulle ske for dig, Jeg er ked af det med Luca, og håber rigtig meget at hun får det bedre på gården, for det ville være synd at skulle aflive hende, døden rammer hårdt.
    Skønt at se du har fået en lille hvalp, og hvor må jeg sige at den altså bare er for sød. Jeg går tit selv og ønsker en hund, men p.t er det ikke muligt. Jeg er 13 år, og skal nok flytte fra Bornholm til København efter 9. klasse, og der vil det ikke rigtigt være muligt at have hund. Men jeg ved at jeg skal have en, en dag. Din lykke over dine hunde, motivere mig også, så tak for det! Og jeg håber du for det godt fremover i livet!
    Hilsen Stine.

  2. Hvor er jeg ked af at høre det med Luca, men jeg er helt enig i den beslutning! Jeg forstår godt hvor hårdt det må være og sige farvel til sin hund, jeg tuder selv bare ved tanken om at min hund en dag skal dø. Men hvor er Morgan sød! Jeg forstår udmærket godt hvordan en hund kan motivere en. Jeg havde selv en voldsom depression for et par år tilbage, men så fik jeg min hund bailey og det vendte det ligesom det hele. Fra at gå fra at tude hele tiden tudede jeg nu kun halvdelen af tiden fordi jeg endelig havde fundet noget der gjorde mig glad, mit faste holdepunkt! I dag 3 år senere har jeg stadig min hund og vi er utrolig tæt bundet sammen! Han er virkelig mit livs lys! Egentlig utroligt man kan have det sådan med en hund, men han er virkelig min redning. Jeg ved ikke om jeg ville sidde her i dag hvis ikke det var for Bailey!

  3. <3 Dejlig lille vuffer <3
    Synes du har truffet de helt rigtige valg :-) Du tænker på, hvad der er bedst for hunden og ikke dig selv. Hatten af for det! Og jeg glæder mig til, at følge dig og Morgan her på siden. Han er da bare for klær!

  4. Belinda, jeg krydser fingre for Luca’s we og vel og håber hun igen falder til ro og finder sit gamle jeg, synes det er flot du har valgt at give hende en chance, og synes ikke der er noget forkert i at du har valgt at få Morgan for at aflede tankerne lidt, du er jo ikke ligefrem sådan en som køber en lille hvalp og når den så er blevet stor aflevere den til et eller andet sted fordi den ikke er spændende og nuttet mere, ved jo hvor stor en dyreelsker du er, kunne man jo se på dit minimale kollegieværelse dengang vi gik på handelsskolen ;) Så ønsker pøj pøj med den lille ny :)

    Kram herfra

  5. Oh! Det lyder også rigtig godt, håber det kan hjælpe Luca i den rigtige retning <3 …

    … og hvor er Morgan dejlig!!! Synes heller ikke du har gjort noget forkert!! Og man kan sige; på det tidspunkt har du vel også kigget på Morgan med tankerne henad at alle tre hunde skulle være sammen?
    Men uanset hvad; dejlig, dejlig hund. Du handler kun med hjertet Belinda, og det er jeg sikker på de fleste ved!

  6. Søde Belinda – hold da så op, hvor har jeg stor respekt for dig. Du har IKKE svigtet Luca, du har givet hende en ny chance og nu må tiden så vise om det lykkes. Det håber jeg inderligt. Det er svært at give afkald på et dyr, det må have været skrækkeligt at give afkald på Luca, når det var Tims hund og måske det eneste du havde tilbage fra ham, bortset fra minderne.
    Din nye lille Morgan er da bare for skøn – jeg kendte ikke racen før jeg i tirsdags stødte på en 10 uger gammel hvalp i MaxiZoo. Shit, hvor var den bare sød – tror den havde samme farver som Morgan, men den havde så 2 blå øjne. Den så bare så glad ud og hoppede efter Josephine, som var med.
    Tillykke med ham <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *