Nye billeder

Inden jeg hentede min pizza her i eftermiddags, var jeg lige på kirkegården for at tænde lys i den lanterne jeg har sat på Tims grav. Jeg er der ca. hver anden dag for at tænde nyt lys og for at se om alt er pænt og fint der nede.
Det er dejligt at se når man kommer, at der er friske blomster, og dem der nu har besøgt ham, også lige har vandet de blomster der er plantet. Det er dejligt at se andre også tænker på ham og besøger ham.
Jeg fik en mindre overraskelse i dag, de har lagt kantfliser eller hvad de hedder, dem der deler en grav op, fra hvor graven er, og der hvor “man bare går rundt” I ved nok hvad jeg mener.
Dem troede jeg ikke de lagde på allerede, for jorden er jo ikke faldet sammen endnu, så skal de jo rettes op når det sker, det er jo også derfor man ikke sætter gravsten på før efter det er sket. ca. 3 måneder efter en begravelse?!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 comments on “Nye billeder

  1. Hvor er der fint Belinda… Mener at stenen kan komme på “når som helst” bare når der ikke er frost. Vi måtte nemlig vente på at frosten gik af jorden for at få Mathias og Simons sten på – men måske var det bare noget de sagde…
    Er det dig eller hans mor/familie der vælger stenen?

  2. Hej Mette, vi fik afvide der skulle gå 3 måneder, eller vi fik afvide at jorden skal falde/synke sammen før man sætter sten på, det kan være “grimt” at komme en dag og se gravstenen evt. er væltet fordi jorden er faldet sammen i den ene side. Inden graveren når at se til graven, og rette op.
    Det var et godt spørgsmål, pt. snakker jeg ikke godt med Tims mor, kun hans søster. Men søsteren snakker heller ikke med mor .. Så vi går lidt og frygter “de bare vælger” en gravsten..!

  3. Hej Belinda. Ok – man får helt sikkert noget forskelligt at vide alt efter årstiden. Jeg har i mange år gået og været bange for når frosten gik af jorden at der var kommet det store hul midt på gravstedet. Mathias og Simon er begravet i kisten – ikke brændt – og når de går i stykker falder graven jo sammen. Men det er ikke – heldigvis – sket endnu…
    Det lyder da ikke rart med Tims forældre :/ For selvom I var kærester og skulle til at flytte sammen ja så har du jo desværre ikke juridisk ret til noget som helst at bestemme med mindre I bliver enige. Håber det bedste…
    Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *