Operation slank

Jeg er desværre faldet i, altså I kender vel alle den der med at man lige skal have noget fra skabet, eller noget godt til filmen, noget god mad med flødekartofler og alle de faldgrupper der nu engang er, utrolig mange af når man er på kur ..

Der er jeg faldet i .. Desværre

Fra at have en vægt på 76,2 kg d. 18 februar, og nu (i morges) have en vægt på 77,8 kg .. Det er “kun” 1,6 på godt 1 måned, men det er jo den forkerte vej, har været oppe på 78,3 for nogle dage siden (pfyha, syntes jeg så ekstra fed ud i spejlet den morgen) …
Efter jeg startede i skole her 21 februar, og 4/5 dage i Bruxelles, hvor jeg ikke har kunnet veje mine måltider eller vide hvor mange kcal der er i det forskellige mad, og ærligt – ikke gad tænke på det, jeg var sgu på studietur for helved.

Men ris til egen røv! Nu vejer jeg 1,6 kg mere end for 1 måned siden, æv! Og træningen er også gået i hårknude, har helt mistet modet, orker bare ikke, og gider ikke, og er for træt, eller har for ondt, eller tusind andre undskyldninger.
Var dog oppe og træne i mandags, og i dag 1½ time, fremskridt. Men jeg er stadig i skole, og den går galt der, godt nok har de en ret lækker salatbar, men jeg kan bare ikke sidde og spise en kedelig salat, når de andre spiser lækre flutes, varme retter af forskellige slags, mv. Ja eller jeg vil ikke, kan godt, eller Hmfff ..
Jeg har pt. ikke ben nok i næsen til at sige nej til alle de forbudte sager, og hvor er det træls, for jeg ved godt det rammer mig selv i sidste ende. Men skolen er forbi her fra på fredag ,er sidste dag, og så starter jeg på arbejde ude i Vojens igen, fra på mandag. Så der skulle det gerne gå den rigtige vej igen. Vil jo utrolig gerne ned på 70 kg inden sommer!

Hep hep Belinda, du kan – du vil – du SKAL!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *