Det går frem ad

Tim & Dennis var i går ude i huset, og det går frem ad må jeg sige. Fik billedet tilsendt, og før var der bare et skelet. Nu er der væg på, og isoleret. Ikke alle vægge er færdige, men det går frem ad.

Syntes altså tiden går vildt langsom, og så alligevel ikke. Det er jo omkring 1 april vi begynder at flytte alle vores ting der ud. Jeg skal først være ude af min lejlighed d. 30 april – så der er lidt tid at løbe på, med rengøringen osv. skal heldigvis ikke male før jeg flytter ud :) OPTUR!

Jeg har så mange kreative idéer i mit hoved omkring den nye lejlighed, og en del af dem indeholder farver, og jeg tror ærlig talt at Tim er ved at få pip af mig. Men det er jo bare fordi jeg glæder mig :D syntes det er stort, og spændende.

Nadia spørger mig også hele tiden om vi ikke skal ud og se huset. Men det må vente lidt, for pt. bliver vores køkken og badeværelse samt noget af vores stue, brugt af vores nabo, der skal bo i en af de andre lejligheder, fordi hun intet bad eller køkken har endnu. Jo bad har hun fået, men køkkenet er ikke helt færdigt endnu, men snart – håber jeg! 
Det tyder desværre allerede på nu, hun ikke er en god nabo!
– hun har blandt andet to labrador store hunde, der skider i haven! Ja og lortene samler hun ikke op…!

Har også en del planer for de to prinsessers værelser ;) med nogle søde wallstickers, samt tøse-gardiner mv. Nadia skal have en ny seng, hun har lige nu en højseng, men den syntes jeg altså ikke er ret god mere, og hun bliver også 6 år (imorgen!) så syntes jeg godt hun kan få en lidt mere “stor pige seng” ..

Men hvilken en det skal være, ved jeg endnu ikke :) men har jo også 6 uger +/- .. til at finde ud af det i, så er der pludselig ikke ret lang tid til vi flytter, hah!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *