Snart 25 år & bryllup

Om mindre end 3 mdr. fylder jeg 25 år..
Jeg syntes jeg bliver gammel – jeg ved godt 25 år, er ingen alder!
Men når jeg fra helt lille pige har haft en del drømme om mit liv, den perfekte mand, de perfekte børn, det perfekte hus, den perfekte hverdag, det perfekte job og bare et perfekt liv.. Og når man så står her hvor jeg gør nu, så slår det hårdt at blive 25, når jeg så gerne ville have været gift inden jeg blev 25 år – eller bare forlovet!

Der er lange udsigter til alle de drømme jeg havde som ung teenager, og ja og bare for nogle få år siden. Da jeg var sammen med Nadias far, ikke? Vi var jo sammen i 7 år, og det skulle jo have været os til døden os skiller, eller ja det havde jeg i hovedet, men han kom aldrig på knæ, og en masse ting gik galt i forholdet – og vi fik det afsluttet inden hadet til hinanden opstod, heldigvis!

Så nu står jeg her, i en ikke ret perfekt lejlighed i lille flække i sønderjylland, intet perfekt job, – da jeg “kun” er elev, ingen perfekt mand (endnu?!) ingen perfekt hverdag – jeg står jo selv med alt.
Jeg er alene mor til en vidunderlig lille datter.
Det skal ikke misforstås det jeg skriver, jeg vil ikke bytte noget af det væk jeg har nu, eller havde en gang, for at få det anderledes!
For hvis jeg ikke havde mødt Nadias far den gang vinteren 2002, så ville jeg ikke have haft mine 2 dejlige børn nu, og hvis det ikke var for ham, havde jeg heller ikke det arbejde jeg har nu.
Hvis vi ikke var gået fra hinanden, så havde jeg aldrig fået denne lejlighed, hvor følelserne for Tim den gang begyndte at blomstre, og gjorde mit liv en del bedre, min lille lyserøde sky – den har jeg savnet!
Men Tim, er igen en del af mit liv <3

Og hvem ved hvad fremtiden bringer :) ..
Selvom jeg drømmer om en masse ting, skal jeg også være realist, eller ja pessimist .. For hvis jeg aldrig tør håbe, og tro på at jeg nok en dag skal blive gift, med manden i mit liv, så bliver jeg jo heller ikke skuffet vel?!
Ikke at jeg har travlt, slet ikke .. Jeg har bare siden jeg var ganske ung, ønsket at blive gift inden jeg var 25 år – som jeg så ikke når nu, er lidt en skuffelse..
Jeg drømte forleden om mit bryllup – gommen var der intet ansigt på … Men hold da op, det var bare så romantisk det hele, smukke blomster, lys, god fotograf, god stemning, familie, og venner var der. Og min brudekjole, den var bare gudesmuk! Jeg så virkelig godt ud, i drømmen altså :D
Så forleden, tror faktisk det var igår der tog jeg mig selv i at sidde inde på Lilly´s hjemmeside, og kigge på brudekjoler! Shiiiit.
Der er lange udsigter jeg (måske) skal giftes, men det kribler nu lidt i mine fingre, når jeg ser de smukke kjoler, og hvem ønsker ikke at være en prinsesse for en dag :) (Det håber jeg da ikke jeg er den eneste der gør!)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

9 comments on “Snart 25 år & bryllup

  1. Uh, jeg studsede over samme kommentar som Cecilie kan jeg se… tell us more ;-)

    I forhold til brylluppet, så tror jeg faktisk at mange har en rimelig udbygget idé om hvordan de gerne vil have deres bryllup skal være; også selvom de ikke nødvendigvis lige tænker ‘prinsesse’ :-)

  2. Søde ik så hård ved Bøgh bare fordi der er langt ned til gulvet :P
    Dejligt at hører at dig og Tim er sammen igen =)

    Her var “drømmen” at jeg skulle have børn inden jeg blev 25 og helst begge børn hvis jeg sku have to børn..

    Det er så ik sket eftersom næste føsdag bliver 28.. nu vil jeg bare have et barn og ik flere og det ska være inden jeg er 30 ellers ska jeg slet ik have nogen børn..

  3. Du er bestemt ikke den eneste der drømmer om at blive gift – forskellen på os to er så alderen :) … og hvornår man vil giftes. Jeg vil helst have min uddannelse før jeg når så langt. Sommetider er jeg bange for det hele først kommer omkring de 30, hvilket jeg alligevel på nogen punkter syntes er sent, men så tænker jeg også “Hey, rolig nu … så galt er det heller ikke at det først bliver i 30’erne – ro på”
    … Derudover skal man også liige finde den rigtige. Har da et inderligt ønske om en hvis person … men yeah, det sgu lige tidligt nok :P

    Da jeg var yngre ville jeg SÅ gerne være tidlig mor. Elsker børn, og hvis jeg blev gravid ville jeg højest sandsynligt få barnet. Tror bare det hele bliver lidt lettere hvis man venter til ens fremtid ligesom virker “safe” – hvis du forstår? Selvom jeg ikke er i tvivl om tingene da nok skal gå alligevel :)

    … og ihh … jeg stirrer altså også på brudekjoler tit!

  4. Tillykke med Tim <3

    Jeg fylder også 25 om mindre end 3 måneder, skal vi lave en – "jeg troede jeg ville være gift som 25 årig" – klub?

    Jeg skal i hvert fald ikke have kanel NUL OG NIKS GLEM DET! ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *