Update fra i går

Torsdag er ofte en lidt travl dag for mig. Efter arbejde skal jeg handle, lufte Pixel, ind til Aabenraa og træne, og så videoblogge, sidst to nævnte kan af og til nå at byttes om, så jeg når at vlogge før jeg skal afsted, sker dog ikke så ofte.

Gjorde det dog i går, jeg var på vej ud af døren på gåturen med Pixel, da der tikkede en sms ind, to røg ind lige efter hinanden, “nå måtte hellere lige se om det var vigtigt” – og det var det jo egentlig. Det var en sms fra Fitnessworld, om at instruktøren, til puls og styrke var blevet syg, det er også hende der har quick mave-ryg lige efter! Øv! Så de to hold var aflyst!

Den besked fik jeg 16:11, og jeg skulle ind og træne kl 17, så syntes aflysningen kom lige lovlig sent! Men jeg valgte så at klikke ind på Fitnessworlds hjemmeside, for at se om der så var et andet hold jeg kunne komme på
– Det var der.. Spinning

Så jeg tog til spinning kl 19:40 i går, det var rigtig hårdt! Svedte så meget at jeg lignede en der lige var kommet ud af badet, men okay det gjorde 90 % af de andre deltagere også, heh ;D

Jeg overnattede hos Tim, han bor jo 2 minutter fra centeret, så kunne komme i bad og sove der, klokken var jo alligevel ni, da jeg kom op til ham, for jeg tog lige 3 sæt mave, nu jeg alligevel var der nede ;)
Lige nu sidder jeg på arbejdet, venter bare på jeg har fri her 12:30, for så har jeg FERIE!!!! helt indtil 5 august
– det er store sager for mig!! Wohooo!


FERIE, FERIE, FERIE … FERRRIIIIIEEEEEE!!!!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *